Marius Borg Høiby afhørt for nye sigtelser

LÆS OGSÅ: Medie: Marius Borg Høibys far støtter sønnen i retten
Det er en uge siden, at den 29-papprins Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet i fire uger.
Sigtelserne mod kronprinsessens søn tæller blandt andet vold, knivtrusler og overtrædelse af et besøgsforbud.
Nu er han blevet afhørt. Det bekræfter hans forsvarer Petar Sekulic til Dagbladet.
– Han erkender ikke strafskyld for trusler og legemsfornærmelse, men kommer ikke til at anke fængslingen. Det skyldes, at han nu må fokusere fuldt ud på de forhold, der er omfattet af anklageskriftet. Mistankegrundlaget for de nye forhold må vi undersøge nærmere på et senere tidspunkt, siger Sekulic.
Anklagemydingheden har oplyst, at efterforskningen snart er færdig.
De episoder, han nu er sigtet for, skal have fundet sted i hans hjem i Oslo og være begået mod hans ekskæreste, den samme kvinde, som han har erkendt vold og hærværk mod på Frogner i Oslo 4. august 2024.
En del af grundlaget for, at politiet ønskede Høiby fængslet, er, at der kunne være risiko for, at han på fri fod ville begå ligeartet kriminalitet.
- Retten mener, at der er rimeligt mistankegrundlag for de tre forhold i sigtelsen. Det er altså mere sandsynligt, at sigtede er skyldig end ikke skyldig i sigtelsen, lyder det i fængslingsgrundlaget fra Oslo tingrett.
Anholdelsen af Marius Borg Høiby fandt sted blot to dage før starten på en anden retssag, hvor han står tiltalt for 38 lovovertrædelser – herunder fire voldtægter samt flere tilfælde af mishandling, vold og trusler.