Kongelige7. september 2020

Margrethes formue i klemme

Dronningen har sekscifret beløb tilgode i fond.
https://imgix.seoghoer.dk/dronning_7.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Danmarks regent har et tilgodehavende på et sekscifret beløb i en ubetydelig fond.

Det er Fonden Jagtejendommen i Trend Skov, som skylder vores 80-årige dronning Margrethe 145.000 kr.

Margrethe II klarer sig nok. Beløbet svarer til omkring et halvt døgns apanage, idet dronningen fra den danske stat hvert år modtager omkring 90 mio. kr.

Oplysningen om Margrethes gemte og åbenbart glemte formue stammer fra det seneste regnskab for kongefamiliens jagthytte i Trend nær den sydlige del af Limfjorden.

Dronningen er bestyrelsesformand for fonden, der leder jagthytten og de omkringliggende skovområder.

I 2019 lavede fonden et overskud på 366.555 kroner på salg af træ, pyntegran og i mindre omfang vildt.

Formuen i fonden var ved udgangen af 2019 på knap 22,9 mio. kr.

Trods de flotte tal har dronningen kun fået 5.000 kr. af sit tilgodehavende i løbet af 2019.

Jagthytten i Trend er en gave til kongehuset fra det danske folk i anledning af daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrids bryllup i 1935. Hytten blev først færdig tre år senere, men siden har stedet været brugt flere gange om året af kongefamilien og ansatte ved hoffet.

Sponsoreret indhold