Kongelige2. oktober 2022

Lokal kvinde afleverede besked: Prins Joachim brød sammen midt i interview

Lørdag fik prinseparret i Paris sat endnu flere ord på den chokerende udmelding fra dronning Margrethe - en replik fra en forbipasserende kvinde tvang dem til at holde pause, mens de tørrede tårerne væk
Det har siden onsdag været en yderst tynget og berørt prins Joachim, der er trådt frem foran pressen 
Det har siden onsdag været en yderst tynget og berørt prins Joachim, der er trådt frem foran pressen
 Foto: Ritzau Scanpix

– De vil altid være prinser og prinsesser i mine øjne.

Sådan lød den rørende besked, som en lokal parisisk kvinde afleverede til prins Joachim og prinsesse Marie midt under et interview med BT lørdag.

Kvinden taler naturligvis om det royale pars fire børn, Nikolai, Felix, Athena og Henrik, som dronning Margrethe i onsdags valgte at fjerne titlerne fra.

Kunne ikke holde tårer tilbage

Episoden nævnes i slutningen af den podcast fra BT – ”Kongehuset bag kulissen” – som i går gav os endnu flere ord fra Joachim og Marie, der til daglig er bosat i Frankrig, og som er dybt chokerede og bedrøvede over dronningen beslutning om fremover at kalde børnebørnene for grever og komtesse.

– De bliver så rørte (over den fransktalenes kvindes bemærkning red.) at tårerne begynder at trille ned ad kinderne på dem, fortæller Jakob Heinel Jensen som vært og interviewer i podcasten.

– Vi måtte tage en pause.

Prins Joachim udtalte desuden i det nyeste interview, at der ikke har været nogen kontakt til dronning Margrethe siden den chokerende nyhed om titelfratagelserne kom frem i denne uge.

– Desværre ikke, sagde prins Joachim og tilføjede:

– Det er også familie. Eller hvad vi nu vil kalde det.

Prins Joachims fire børn vil ikke længere kunne smykke sig med titlerne som prinser og prinsesse efter dronningens opsigtsvækkende og pludselige beslutning. Det har hele den del af familien været enormt kede af. 
Prins Joachims fire børn vil ikke længere kunne smykke sig med titlerne som prinser og prinsesse efter dronningens opsigtsvækkende og pludselige beslutning. Det har hele den del af familien været enormt kede af.
 Foto: Ritzau Scanpix

Dronningen helt tavs

I samme interview omtaler han - ganske opsigtsvækkende - at deres forhold til kronprinsparret desuden er under pres.

De beskriver det som kompliceret og "som det nu kan være".

Dronning Margrethe var helt tavs, da hun i går deltog i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs gallamiddag.

– Ikke i aften, sagde hun og gik fattet videre.

Det er ellers nu, dronningen skal træde til og tage asnvar for situationen i Kongehuset, mener ekspert Jakob Steen Olsen, der efter interviewet med prinseparret i Paris udtalte:

– Den, der er chef for foretagendet, er jo dronningen. Det er hendes ansvar at sørge for, der er styr på hendes hus og på firmaet.

– Det er jo det, der ligger i at være øverst i det hierarki. Man er jo også personalechef for sin egen familie, sagde han til SE og HØR.

Jakob Steen Olsen kan i øvrigt ikke mindes at have set en større krise i kongehuset i løbet af de seneste 20 år.

Onsdag oplyste kongehuset, at dronningen havde besluttet, at prins Joachims fire børn fra januar ikke længere skal benævnes prinser og prinsesse.

Men de beholder deres titler som greve og komtesse af Monpezat.

Det gælder for prins Nikolai på 23 år og Felix på 20 år, som prins Joachim har med grevinde Alexandra, samt Henrik på 13 år og Athena på 10 år, som prins Joachim har med prinsesse Marie.

Sponsoreret indhold