Løkke freder Joachim - igen!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at Folketinget allerede accepterer, at apanage kan nydes i udlandet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at Folketinget allerede accepterer, at apanage kan nydes i udlandet.

Foto: Thomas Laursen, Martin Høien

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) freder igen prins Joachim i sagen om den franske udflytning. 

Det sker i et nyt svar til Folketingets Retsudvalg, hvor Løkke bruger prinsesse Benedikte som skyts: Dronningens søster har nemlig i årevis modtaget årpenge i Tyskland via Margrethe.

Der er tale om 800.000 kroner årligt.

Folketinget vedtog i foråret 2001 en ændring i loven, så prinsesse Benedikte kunne få apanage gennem sin søster, dronning Margrethe. Det skete dengang på foranledning af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Og fordi tinget stemte for lovændringen, mener Statsministeriet således, at Folketinget allerede accepterer, at apanage modtages i udlandet.

– Prinsesse Benedikte har bopæl i udlandet, og at Folketinget med vedtagelsen af forslaget samtidig giver samtykke til, at ydelsen til prinsessen i princippet kan nydes uden for riget, skriver Lars Løkke om kongelige i udlandet i et svar til Søren Søndergaard.

Det står klokkeklart i grundlovens paragraf 11, at årpenge ikke kan nydes uden for riget uden Folketingets samtykke.

SE og HØR afslørede i februar, at prins Joachim tager 299.125 kr. om måneden med, når han flytter familien med til Paris til sommer. 

Flere folketingspolitikere har kritiseret Statsministeriet for ikke at have spurgt folketinget om lov. 

Løkke bruger desuden også endnu engang kronprinsens uddannelsophold i USA som argumentation:

– Folketinget har ikke meddelt samtykke til, at H.K.H. Kronprins Frederik modtog årpenge i perioden 1992-93, hvor han læste statskundskab i USA. Statsministeriet har endvidere ikke kendskab til, at der har været kontakt mellem Statsministeriet og Folketinget vedrørende spørgsmål i relation til grundlovens § 11 i den anledning. Statsministeriet er endvidere ikke bekendt med, at der i andre tilfælde, hvor årpengemodtagere har opholdt sig midlertidigt i udlandet, har været kontakt til Folketinget herom, skriver Løkke.

Da hoffet meddelte, at Joachim flytter til Frankrig, udtalte de samtidig, at det ikke ville medføre ændringer i parrets forbindelser og protektioner.

Dog sagde Lene Balleby til dagbladet B.T.:

– Prinsen vil ikke kunne deltage i samme antal officielle aktiviteter, som han normalt gør.

Opdateres...

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close