Se den søde video: Kronprinsfamilien pynter juletræ

Kronprinsfamilien var i 2015 på skiferie i Schweiz.

Kronprinsfamilien var i 2015 på skiferie i Schweiz.

Foto: Dan Mariegaard

Det kan godt være at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ikke skal holde jul i Danmark i år, men derfor skal deres fire børn ikke snydes for rigtig julestemning i hjemmet på Amalienborg.

Derfor har Mary og Frederik sammen med børnene pyntet et stort juletræ, der står i hjemmet i Frederik VIII's Palæ.

Juletræspyntningen har de efterfølgende delt en sød video af på Facebook. 

Her kan man se, hvordan alle børnene hjælper til med pyntningen. 

Artiklen fortsætter efter videoen

Det kan heller ikke gå for hurtigt for den Kronprinsfamilien, hvis de skal komme i rigtig dansk julestemning. 

Senere i december rejser de nemlig allesammen til Australien, hvor de skal holde jul med kronprinsesse Marys familie. 

Dermed bliver den kolde danske vinter byttet ud med australsk sommer, når vi kommer tættere på jul.

Sidst den lille familie var i Australien for at fejrer jul var i 2015. 

Kronprinsesse Mary er vokset op i Tasmanien i Australien, hvor man også længes efter snefnug i juledagene.

- I Australien er vi meget præget af den engelske tradition, som jo også er med hvid jul. Så vi holder fast i de traditioner, selv om det er varmt, fortalte kronprinsessen sidste år i et interview.

Selvom Mary altså er vokset op uden hvid jul, så er hun blevet glad for den jul, som hun har oplevet i Danmark de sidste mange år. 

- Hvid jul er meget stemningsfyldt og en anden type jul, end den jeg er vokset op med, fortalte hun ligeledes i sidste år, hvor parret skulle holde jul i Danmark

Du kan se flere billeder af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i galleriet herunder

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - billeder fra deres liv

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close