Kongelige11. juni 2019

Kronprinsen skred fra Royal Run

Frederiks ryg har over længere tid voldt ham problemer, og derfor skulle kronprinsen nøjedes med at uddele medaljer i Aarhus, men det gad kronprinsen alligevel ikke, da han skred før tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-06-11_at_10.38.50.png
 Foto: Hanne Juul

Den ellers så aktive kommende konge måtte være med som tilskuer til årets Royal Run grundet en diskusprolaps.

Det årlige løbestævne løb af stablen i flere danske byer pinsemandag.

Kronprinsen havde fået en skånetjans til arrangementet, da han ikke kunne hoppe i løbeskoene.

Ifølge Politiken skulle han i stedet dele 25 medaljer ud til de glade danskere, der deltog i løbet i Aarhus.

Men det virkede til, at opmærksomheden blev for meget for Frederik, det skriver Politiken.

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-06-11_at_11.08.47.png
 Foto: Hanne Juul

Kronprinsen hilser på en af de mange løbere. Foto: Hanne Juul

Kronprinsen havde ihvertfald svært ved at finde smilet frem i smilets by, da han skulle uddele de famøse 25 medaljer.

De mange fremmødte aarhusianere ville gerne hilse på kronprinsen og have selfies. Men det gad Frederik ikke.

Det fortæller en kilde til Politiken.

- Da kronprinsen kom, blev han irriteret over alle dem, der ville lave selfie, og så stod der nogle af hans gamle kammerater og råbte "hey Frede".

- Så droppede han det bare og gik, siger en kvinde til Politiken, der ønsker at være anonym.

Ifølge Politiken skulle kronprinsen have delt medaljerne ud sammen med en anden medaljekvinde. Hun blev efterladt af hans kongelige højhed, og hun måtte selv stå for uddelingen af de store og tunge medaljer.

Selvom om dagens midtpunkt blev træt af folket i Aarhus, så var de begejstret for kronprinsens løbe-arrangement.

Mere end 80.000 var klar til at løbe og svede til Royal Run, som blev afholdt i København, Aarhus og Aalborg.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Kongehuset, men de er ikke vendt tilbage.

Se interviewet med prins Christian og prinsesse Isabella, der også deltog i løbet.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold