Kongelige12. juni 2023 (opd. 12. juni 2023)

Kronprins Frederik på luksustur i Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansens privatfly

Kongehuset klapper helt i om den gratis tur til Formel-1-løb - luksusgaven er privat, lyder standardsvaret
Der var brede smil fra kronprins Frederik og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen under turen til Spanien. Den foregik da også på 1. klasse.
Der var brede smil fra kronprins Frederik og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen under turen til Spanien. Den foregik da også på 1. klasse.
 Foto: Jan Sommer/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mary pakkede smykker og tøj for en formue

I journalistkredse er det mindre pæne ord for den slags ture, at man får en "ludertur". Altså en gratis omgang med alt betalt når et firma gerne vil vise en ny bil, computer eller noget smart tøj frem.

Og der bliver typisk ikke sparet på hverken komfort, mad eller våde varer under sådan en tur.

Kronprins Frederik vil nok frabede sig sammenligningen. Men han har netop taget godt for sig af retterne under en lignende fornøjelsestur, kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

For under Formel-1 forleden i Barcelona fik holdet Haas og Kevin Magnussen fint besøg. Fløjet direkte ind i Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansens privatjet.

Alene flyet koster op mod 400 millioner kroner, fortæller mediet.

Og det var altså "luften under vingerne" til den kongelige gæst tur/retur Roskilde Lufthavn.

Vanen tro lukker Kongehuset i om sagne og kalder turen for privat. Det betyder, at den royale presseafdelingen intet vil sige om hverken formål eller betalingen.

Det er så helt, som det plejer, når pressen spørger om den gaveregn, de royale - altså helt privat - kan bade sig i fra deres fra deres - helt privat, selvfølgelig - meget rige venner.

Lego-millardæren firma, Kirbi, bekræfter dog, at kronprinsen faktisk var inviteret privat med af Kjeld Kirk Kristiansen.

De har nemlig "en fælles glæde for motorsporten", forlyder det.

Sponsoreret indhold