Kongelige3. februar 2024

Kronprins Christian overrasker: Den havde Morten Dahlin IKKE set komme

Ministeren indrømmer, at han var meget overrasket, og han trak på smilebåndet, da han fandt ud af, hvem der havde godkendt hans forældreorlov
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kronprins Christian kom sin farmor til undsætning, da hun overlod tronen til kong Frederik.
 Video: Dr Host/Mipsdir/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afsløret: Kronprins Christians første opgave som regent

Kronprins Christian har haft rigeligt at se til, mens hans far, kong Frederik, har været på erhvervsfremstød i Polen.

I dagene, hvor han blev sat i sving som Danmarks regent, formåede han nemlig at skrive under på flere vigtige dokumenter – heriblandt godkendelsen af Morten Dahlins forældreorlov.

En opgave, som i den grad overraskede ministeren. Det fortæller han i et interview med BILLED-BLADET.

– Jeg var ikke klar over det, før jeg læste det. Jeg havde ikke lavet sammenkoblingen med, at kongen jo er i Polen på erhvervsfremstød, så jeg blev også først opmærksom på det via pressen. Og jeg må da indrømme, at jeg trak da også på smilebåndet, da jeg læste det. Jeg synes, det er en sjov lille krølle, fortæller Morten Dahlin til mediet.

Godkendelsen af ministerens forældreorlov fandt sted onsdag den 31. januar, og det var derfor kronprins Christians aller første opgave som regent.

Mens Morten Dahlin er på forældreorlov, er det transportminister Thomas Danielsen, der skal varetage tjansen som minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk arbejde. Danielsen skal dog kun passe posten frem til den 10. marts, hvor det ventes, at Morten Dahlin er tilbage igen.

Selv om kong Frederik kun var i Polen i tre dage, var det dog bestemt ikke den eneste opgave, som kronprins Christian fik æren af.

På samme dag, som han godkendte Dahlins forældreorlov, underskrev han nemlig også sin første lov.

– I kongens navn: Christian. Kronprins, står der i bunden af loven – som er en lov om ændring af ligningsloven -, hvor også skatteminister Jeppe Bruus har sit aftryk.

Du kan læse meget mere om det HER.

Sponsoreret indhold