Kongelige13. maj 2024

Kort efter royalt brud: Spottet hånd i hånd med ny kvinde

Det er blot en måned siden, at kongens nevø endte sit tre år lange forhold, men Peter Philips har allerede kastet sin kærlighed efter en ny kvinde
Peter Phillips arrives to attend Britain's King Charles III and Queen Consort Camilla's coronation ceremony, at Westminster Abbey, in London, Saturday, May 6, 2023. (AP Photo/Kin Cheung)
Peter Phillips ser ud til at være kommet sig over bruddet fra Lindsay Wallace.
 Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix

I april lød det, at Peter Philips og kæresten gennem tre år Lindsay Wallace er gået hver til sit.

Der blev ikke gået yderligere i detaljer om årsagen til bruddet, men Peter Phillips, der er nevø til den britiske kong Charles, spilder tilsyneladende ikke tiden.

Ifølge The Sun blev han i weekenden spottet hånd i hånd med en ny kvinde, nærmere bestemt den 40-årige specialsygeplejerske og freelanceskribent Harriet Sperling.

Peter Phillips and Savannah Phillips attend the final day of the Badminton Horse Trials 2024 at Badminton House on May 12, 2024, in Badminton, Gloucestershire, Britain. Chris Jackson/Pool via REUTERS
Peter Phillips (med kasketten red.) og Harriet Sperling, der ses i den blåmønstrede kjole, dukkede i weekenden op til et hestevæddeløb i det sydlige Gloucestershire.
 Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

En kilde fortæller til mediet, at parret i den grad så ud til at være vilde med hinanden, da de lørdag dukkede op til et hestevæddeløb i den britiske by Badminton.

- De så meget forelskede ud, og han smilede fra øre til øre.

- Han så meget glad og tilfreds ud. Han så ikke ud til at have noget i mod, at de blev set sammen, fortæller kilden om Peter Phillips.

Det vides ikke, hvor længe parret har haft et godt øje til hinanden, men de blev efterfølgende spottet forlade arrangementet sammen med Philips to døtre.

Peter Philips har tidligere været gift med Autumn Philips, som han har døtrene Savannah og Isla med. Eksparret blev dog skilt fra hinanden i 2021 efter 12 års ægteskab.

Sponsoreret indhold