Annonce
Kongelige2 timer siden

Kongehusekspert om Marius Borg Høiby-sagen: Mette-Marit og Haakon er også på anklagebænken

Det er ikke kun Marius Borg Høibys frihed, der er på spil i tingretten i Oslo. Det er også kronprinsparrets dømmekraft, der bliver prøvet ved retten, mener kongehusekspert
Marius Borg Høiby sidder i disse dage på anklagebænken, og selv om han ikke er kongelig kan det for konsekvenser for kongehusets agtelse i den norske befolknings øjne.
Marius Borg Høiby sidder i disse dage på anklagebænken, og selv om han ikke er kongelig kan det for konsekvenser for kongehusets agtelse i den norske befolknings øjne.
 Foto: Torstein Bøe/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Mette-Marit upopulær som aldrig før: Sådan kommer hun tilbage i varmen

Marius Borg Høiby sidder lige nu på anklagebænken i Oslo Tingrett tiltalt for intet mindre end 38 forhold, hvoraf fire af dem handler om voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Selvom hverken hans mor kronprinsesse Mette-Marit eller bonusfar kronprins Haakon er tiltalt i sagen, er parret ifølge kongehusekspert Jakob Steen Olsen også på anklagebænken. I hvert fald ved folkedomstolen.

Særligt i lyset af de seneste afsløringer om Mette-Marits relation til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

- Selvom det er Marius Borg Høiby, der er tiltalt i denne her sag og ikke kongehuset, så har deres dømmekraft også været draget i tvivl i denne sag, så inde i folks hoveder sker der en kobling (mellem Marius’ retssag og Mette-Marits møgsag, red.)

Annonce

- Men egentlig har sagerne ikke så meget med hinanden at gøre, selv om kronprinsparret også er på anklagebænken i en eller anden forstand i forhold til, hvor meget vidste de, og hvad gjorde de?

Der kommer hele tiden nyt frem i takt med, at sagen skrider frem.

Nogle af dem kender vi allerede. Eksempelvis at flere af kvinderne, som Marius havde en relation til, har taget kontakt til kronprinsparret for at få hjælp. Men forgæves.

Annonce

- Så hvor meget har kronprinsparret vidst? Hvad har de gjort? Og har de i virkeligheden været med til at finansiere hans kokainforbrug?

- For han har jo aldrig rigtig haft et arbejde, men har haft en livsstil med rimelig høj cigarføring.

De seneste afsløringer af Mette-Marits personlige relation til Jeffrey Epstein hjælper ikke på det.

Særligt fordi den blev skudt hen som et flygtigt bekendtskab, da den i 2019 første gang blev afsløret for offentligheden.

Annonce

Med den seneste offentliggørelse af Epstein-filerne ved nordmændene nu, at det langt fra var den fulde sandhed.

Og hvem ved, hvad der mere kommer frem, når filerne bliver gransket ydereligere og Marius’ sag ruller videre …

Annonce

Sponsoreret indhold