Kongehusekspert: Margrethe afvist af Henrik

Dronning Margrethe og prins Henrik.

(Foto: Claus Poulsen)

Det kunne have været årets helt store folkefest til at bringe danskerne sammen om at vifte med dannebrogsflaget og hylde det danske regentpar og deres ægteskab, som nu har varet i 50 år.

Men sådan blev det ikke lørdag, da dronning Margrethe og prins Henrik fejrede deres guldbryllup.

I stedet for den store kærlighedsfest blev det blot til en stille dag sammen med den allernærmeste familie, som offentligheden høfligt er blevet bedt om ikke at blande sig i. 

Det var ellers en kæmpe folkefest for 25 år siden, da dronning Margrethe og prins Henrik holdt den helt store fest for at fejre deres sølvbryllup. 

Nu er de nået dobbelt så langt i ægteskabet, men kun den nærmeste familie får mulighed for at kippe med flaget.

Ifølge historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen er der ikke tvivl om, at det ikke er dronning Margrethes idé, at guldbrudeparret ikke skal fejres af hele Danmark.

- Når prins Henrik ikke vil fejre noget så stort som et guldbryllup med den danske befolkning, er det sandsynligt, at der aldrig kommer en anledning for danskerne til at hylde parret sammen, mener kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

Traditionerne er ellers noget som betyder meget for den 77-årige regent. Dronning Margrethe henviser nemlig ofte til dem, når hun forklarer, hvorfor hun ikke har tænkt sig at abdicere. Men traditionen om at lade danskerne være en del af kongefamiliens store festdage som et guldbryllup må siges at være, får dronningen ikke lov til at udføre.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close