Kongelige11. oktober 2021

Klimabevidste prins Charles afslører: Min Aston Martin kører på vin og ost

Storbritanniens kommende konge har ændret på både spise- og bilvaner for at skåne miljøet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega792484_029.jpg
 Foto: MEGA

Miljøet er en af prins Charles' hjertesager, og gang på gang taler han om, hvordan vi alle kan gøre vores for at skåne miljøet.

Nu afslører den 72-årige tronarving, hvad han selv gør for at forhindre klimaforandringer.

- Jeg har ikke spist kød og fisk to dage om ugen, og jeg spiser ikke mejeriprodukter en gang om ugen. Hvis flere gjorde det, ville vi fjerne meget af presset (på miljøet, red.), fortæller prins Charles til BBC.

Prins Charles, der er far til prins William og prins Harry, afslører også, at han har fået sin Aston Martin bygget om, så den ikke udelukkende kører på fossilt brændstof:

- Den kører på spildprodukter nu. Den kører på, og tro det eller ej, overskydende engelsk hvidvin og valle fra osteproduktion, forklarer han.

Ifølge Daily Mail har prins Charles haft bilen i 51 år, men den kører nu på brændstoffet E85, som består af 85 procent bioethanol og 15 procent blyfri benzin.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotos954223.jpg
 Foto: MEGA

Prins Charles er godt kørende i sin Aston Martin. Foto: MEGA

Over for BBC ytrer han også sin sympati for miljørforkæmpere som Greta Thunberg:

- Alle disse unge mennesker føler, at der aldrig sker noget, så selvfølgelig bliver de frustrerede. Jeg forstår dem fuldstændig, for ingen lytter, og de ser deres fremtid blive totalt ødelagt, lyder det fra prinsen, der tilføjer:

- Pointen er, at folk virkelig burde lægge mærke til, hvor fortvivlede så mange unge mennesker er.

Sponsoreret indhold