Kongelige6. november 2020

Ærlig prins Charles: Får lappet slidt tøj og gamle sko

Den miljøbevidste prins fortæller, at han hader at smide ting ud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom kontoen bugner, så køber prins Charles ikke konstant nyt, nyt, nyt.

Den 71-årige britiske tronarving fortæller i et stort interview i britisk Vogue, at han foretrækker at få repareret sko og tøj, når det går i stykker eller bliver slidt.

- Jeg er heldig, at der er venlige mennesker, som hjælper mig med det. Men ja, jeg er en af dem, som foretrækker at få sko - eller ethvert stykke tøj - repareret, hvis jeg kan, end bare at smide det ud, fortæller han og tilføjer:

- Da jeg var barn, plejede vi at tage vores sko med til skomageren i Skotland og ville med fascination se, hvordan han rev sålerne af og satte nye på.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega686019_004.jpg
 Foto: MEGA

Prins Charles fortæller til Vogue, at han ikke synes, han har sans for mode. Foto: MEGA

Prinsen har i mange år haft miljøet som hjertesag, og han understreger, hvor vigtigt det er, at alle brancher - heriblandt tøjindustrien - arbejder mod at udlede mindre CO2.

- Tekstilindustrien bidrager med noget i retning af 1,2 mia. ton drivhusgasser, hvilket skrækkeligt nok - og overraskende - er mere end hele fly- og shippingsektorerne, slår han fast.

I interviewet fortæller prins Charles også, at den jakke, han bar til prins Harry og hertuginde Meghans bryllup tilbage i maj 2018, var fra 1984 og dermed har 36 år på bagen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega226173_232.jpg
 Foto: MEGA

Prins Charles fulgte Meghan op ad kirkegulvet tilbage i maj 2018. Foto: MEGA

- I tilældet med den jakke, så længe jeg kan passe den, så har jeg den kun på et par gange om året, om sommeren, så naturligvis beholder du den så længe, du kan.

Sponsoreret indhold