Kongelige23. august 2019

Kate og William overrasker på fly - mens brormand får hård kritik

Kate og William er blevet fotograferet, mens de var på vej ombord på et kommercielt fly. Billederne er dukket op stort set samtidigt med, at Williams bror Harry får hård kritik for sit forbrug af privatfly
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-23_kl._10.22.39.png
 (Foto: MEGA)

Mens hans bror i disse dage får endeløs kritik, kan prins William modsat bade sig i masser af succeshistorier.

Den 37-årige prins William får nemlig masser af ros for, at han sammen med sin hustru og parrets børn forleden tog et kommercielt fly på deres rejse til Balmoral i Skotland.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-30_kl._17.29.29.png
 (Foto: MEGA)

Harry og Meghan har fået masser af kritik for deres brug af privatfly. Imens bliver Harrys bror William rost. Foto: MEGA

Hans bror Harry har nemlig brugt et dyrt – og knap så miljøvenligt – privatfly til sine mange rejser de seneste dage.

Mens William og Kates tur har kostet omkring 3.000 kroner, bruger Meghan og Harry i gennemsnit over 160.000 kroner hver gang, de lejer deres privatfly.

Og det har altså fået flere medier til at hylde William og Kate, mens de kalder Harry og hans hustru Meghan for hyklere.

En af de medier, der har skrevet om Kate og Williams billige flyrejse, er The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-23_kl._10.22.39.png
 (Foto: MEGA)

The Sun er en af de medier, der har skrevet om de royale familiers brug af fly. Foto: MEGA

De har valgt at smide et billede på forsiden af avisen, der viser Kate og William på vej ind det kommercielle fly sammen med to af deres tre børn: sønnen George på seks, og datteren Charlotte på fire år.

Til billedet skriver avisen med store bogstaver:

- Will giver Harry flyvelektioner!

I bunden af forsiden skriver det britiske medie videre, at avisen giver svaret på, hvordan man flyver til Balmoral uden at være en royal hykler – uden tvivl en direkte henvisning til Harry og Meghan, der på det seneste har høstet voldsom kritik for deres brug af privatfly.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-23_kl._13.42.28.png
 (Foto MEGA)

Kate og William får stor ros, fordi de tog et helt almindeligt og kommercielt fly på deres nylige rejse til Skotland. Foto: MEGA

Det royale par tog deres privatfly til Ibiza på en seks dage lang tur for at fejre Meghans 38-års fødselsdag i begyndelsen af august.

De vendte hjem til England i blot to dage, før de igen tog deres privatfly med kurs mod den franske riviera.

Prins Harry sad også i privatflyet, da han i juli tog til Sicilien for at deltage i en klimakonference.

Sponsoreret indhold