Kongelige20. marts 2019

Kate og Elizabeth på opgave sammen for første gang nogensinde

Selvom hertuginde Kate har været en del af familien siden 2011, har hun aldrig været alene på opgave med dronning Elizabeth
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega384062_010.jpg
 Foto: MEGA

I 2011 blev hertuginde Kate en officiel del af den britiske kongefamilie, men selvom hun har været en del af familien i otte år, har hun aldrig været alene på job med dronning Elizabeth.

Lige indtil i går.

Her besøgte 37-årige Kate et universitet i London sammen med den 92-årige dronning.

Dronning Elizabeth havde i dagens anledning iført sig en lyserød frakke i cashmere af mærket Stewart Parvin, mens hertuginde Kate var mere neddæmpet i farverne i sin grå Catherine Walker frakke.

Det er første gange nogensinde, at Kate er med dronning Elizabeth på arbejde, uden at der er andre fra den kongelige familie med.

Det er dog ikke første gang, at Kate er med Elizabeth på arbejde uden, at prins William er ved hendes side. Det skete allerede tilbage i 2012, da Kate besøgte byen Leicester sammen med dronning Elizabeth og prins Philip.

https://imgix.seoghoer.dk/mega384062_034.jpg
 Foto: MEGA

Dronning Elizabeth og hertuginde Kate på job sammen. (Foto: MEGA)

Hertuginde Kate og dronning Elizabeth ankom sammen til universitet i London, hvor de fik en rundvisning og efterfølgende nød udsigten over storbyen fra den øverste etage.

Mens at det altså har taget otte år for hertuginde Kate at komme på opgave alene med dronning Elizabeth, så tog det kun hertuginde Meghan et par måneder at opnå det samme.

Hertuginde Meghan, der blev gift med prins Harry den 19. maj 2018, var nemlig alene på opgave med dronningen allerede måneden efter sit bryllup.

På det tidspunkt gik der rygter om, at dronning Elizabeth meget bedre kunne lide hertuginde Meghan end hertuginde Kate.

https://imgix.seoghoer.dk/mega384062_034.jpg
 Foto: MEGA

Sponsoreret indhold