Kæmpe overraskelse: Kronprinsesse Mary er med til prins Christians store dag

LÆS OGSÅ: Prins Christian får særlig debut midt i farmands mediestorm
Det er gråt og regnfuldt tirsdag formiddag i København, og det er ganske sigende for de grå skyer, der den seneste uge har hængt over kongehuset.
For midt i kronprins Frederiks mediestorm efter hans Madrid-tur, så er det i dag en historisk dag for prins Christian, 18.
Tronarvingen, der blev myndig den 15. oktober, skal nemlig deltage i sit første møde i Statsrådet, og det sker ved, at prinsen underskriver den såkaldte højtidelige erklæring om at ville overholde grundloven.
I går meldte kongehuset ud, at dronning Margrethe og kronprins Frederik ville overvære det store øjeblik, men der er netop trillet en stor overraskelse op til Christiansborg Slot.
Kronprinsesse Mary er nemlig ankommet og skal dermed også overvære sin søns store dag.

Kronprinsessen ankom i en bil sammen med hofchef Christian Schønau, mens hendes mand og søn var sammen i en anden bil.
