Kongelige30. november 2023

Kæmpe drama: Piers Morgan beskylder disse to fremtrædende medlemmer af kongehuset for at være racistiske

Den kontroversielle tv-vært Piers Morgan har skabt bestyrtelse i Storbritannien: Han har nemlig sat navn på de to medlemmer af den britiske kongefamilie, som han mener at vide har ytret bekymring omkring hudfarven på Harry og Meghans søn, Archie
Igen trækker de interne stridigheder i den britiske kongefamilie overskrifter.
Igen trækker de interne stridigheder i den britiske kongefamilie overskrifter.
 Foto: Phil Harris/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ny bog afslører: Han udtrykte bekymring for Archies hudfarve

Den britiske tv-vært Piers Morgan har skabt furore i Storbritannien.

I sit tv-program “Piers Morgan Uncensored” afslører han nemlig navnene på de to fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, der angiveligt skulle have ytret bekymring omkring hudfarven på Harry og Meghans søn, Archie.

En yderst omtalt hollandsk oversættelse af bogen "Endgame: Inside the Royal Family and the Monachy's Fight for Survival" har angiveligt afsløret, hvem der var racistiske over for Harry og Meghans søn – og her blev kong Charles nævnt.

Men Piers Morgan har nu valgt at afsløre begge af de to fremtrædende medlemmer af kongehuset, som nævnes i den hollandske oversættelse af den royale bog.

Afsløringen af de to navne har skabt bestyrtelse, men til trods for det er navnene allerede spredt vidt og bredt på de sociale medier.

Dog har delingen af navnene delt medierne: Således har Daily Mail valgt ikke at bringe navnene, mens New York Post indleder sin artikel med de to navne.

Derfor gør han det

Piers Morgan forklarer, hvorfor han vælger at sætte navn på de to personer, der angiveligt skulle have ytret bekymring omkring Archies hudfarve:

– Jeg mener ikke, der nogensinde faldt nogle racistiske kommentarer fra nogen i kongefamilien, og indtil der er faktiske beviser for, at de kommentarer blev ytret, vil jeg aldrig tro det, forklarer han og siger, at han ønsker at stoppe "heksejagten", der blev startet, da Meghan tilbage i 2021 fortalte Oprah, at der i kongefamilien var ytret bekymringer omkring hendes søns hudfarve.

Piers Morgan har aldrig været bleg for at tage bladet fra munden – nu gør han det igen.
Piers Morgan har aldrig været bleg for at tage bladet fra munden – nu gør han det igen.
 Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg kommer til at fortælle jer navnene på de to fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, som der er navngivet i den hollandske version af bogen, for, helt ærligt, hvis hollandske mennesker kan vandre ind i en boghandel og se navnene, så skal I, britiske folk, som faktisk betaler for kongefamilien, også have ret til at vide det, argumenterer og afslører, at der er tale om kong Charles og Kate Middleton.

Ifølge Mirror har afsløringen af de to navne efterladt kongehuset "yderst rystet", og Daily Mail mener at vide, at kongehuset overvejer, hvilke juridiske muligheder de nu har, efter den muligvis injurierende afsløring.

Sponsoreret indhold