
Jim Lyngvild forsvarer prinsesse Isabellas frække Smukfest-look: - Vi skal da have en party-prinsesse!

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella spottet på Smukfest: Fester i fræk t-shirt
Onsdag aften blev prinsesse Isabella spottet til Suspekt-koncert på Smukfest iført en t-shirt med teksten “Bollede ham i går” – og nu reagerer Jim Lyngvild.
Den farverige designer og royale debattør lægger ikke fingre imellem: Det her er ikke en skandale – det er en kæmpe gave til kongehuset.
– Da jeg så det første gang, var jeg lige ved at få min speltkaffe galt i hapsen og tænkte “åh nej”… Har man nu skudt sig selv i foden? Er der en ny shitstorm på vej? Har kongehuset dummet sig?, siger Jim Lyngvild til SE og HØR.
Men efter det første chok faldt på plads, så han noget andet:
– Danmark har altid været et land, der gik forrest med ligestilling, seksuel frigørelse og homoseksuelle vielser. Vi var de første til at frigøre pornoen. Selvfølgelig er vi også de første, der frigør kongehuset.

Hun støder jo ikke nogen
Ifølge Lyngvild er det netop dét, der gør det stærkt – at Isabella er et spejl for unge mennesker og ikke gemmer sig bag royale traditioner fra en svunden tid.
– Hele den æstetiske vision om et kongehus er jo noget, der blev skabt i 1920. Hvem siger, at det er sådan, et kongehus skal være?
– Isabella støder jo ikke nogen med det her. Hun er ikke kulturelt approprierende. Hun er en ung, smuk kvinde i sit livs forår – og det må hun godt være.
Mor og far har tænkt 'åh nej'
Jim gætter på, at kongeparret også har haft en reaktion – men den er næppe katastrofepræget.
– Jeg tror måske også, at hendes far og mor har siddet og tænkt “åh nej”… men samtidig: Vi har et kongepar, der har valgt at opdrage deres børn, som man gør i dag. Ikke med barnepiger, men med kærlighed og frihed.
Lyngvild mener, at prinsesse Isabella repræsenterer noget helt nyt i det danske monarki.
– Mary kan en ting, Frede kan en anden, Christian noget tredje. Og Isabella... Hun kan noget fjerde. Måske er det faktisk rigtig godt, at hun har den rolle. Vi skal jo også have en party-prinsesse!
– Hun har fra barnsben vist, at hun har temperament og kant – og det er så stærkt, at vi allerede identificerer os med hende.
Og hvad med dronning Margrethe?
– Jeg tror, farmor elsker sit barnebarn så højt. Hun er stærk. Der skal mere til at ryste hende. Hun bander jo også selv – vi kan allesammen huske den udsendelse med bænken, griner Jim.
– Jeg håber virkelig, at der sidder nogle kommunikationsfolk i kongehuset og forstår, hvor stor en tjeneste Isabella lige har gjort dem. I hele verden vil man kigge på det her og tænke: “Okay, det var lige godt satans, at et kongehus kan det her!”
Du kan se alle billederne af prinsesse Isabella i galleriet herunder:
Prinsesse Isabella til Suspekt på Smukfest
