Advokat reddede prins Philip fra bilvrag: - Jeg havde hans blod på mine hænder

97-årige prins Philip er gift med Storbritanniens dronning Elizabeth.

97-årige prins Philip er gift med Storbritanniens dronning Elizabeth.

Foto: MEGA

I går kørte britiske prins Philip, 97, galt i sin Land Rover, og nu fortæller den første på ulykkesstedet, den 75-årige advokat Roy Warne, hvordan han reddede dronning Elizabeths mand fra den forulykkede bil. 

Det gør han til britiske The Sun

Redningsmanden fortæller til The Sun, at prinsen fortalte til politiet, at han blev "blændet af solen" ved et T-kryds nær Sandringham Estate i Norfolk, hvor den britiske kongefamilie fejrede jul. 

Han så derfor ikke en Kia, hvori der sad to kvinder og en baby, og derfor kolliderede de to biler i T-krydset, hvilket resulterede i, at prinsens Land Rover rullede 180 grader og landede på førersiden, hvor prins Philip sad. 

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget. 

Roy Warne var den første på ulykkesstedet, og han hev prins Philip, der stadig var ved bevidsthed, ud gennem soltaget på den forulykkede Land Rover. 

- Jeg så ned og havde prinsens blod på mine hænder. Alt, jeg kunne tænke var, at der heldigvis ikke var mere, genkalder Warne over for The Sun

Derefter tilså den 75-årige advokat passagererne i Kia'en.

- Jeg skyndte mig hen til den anden bil - der kom røg ud, som om den kunne eksplodere. Der var en baby på bagsædet, der skreg, fortæller han. 

Mindst fem politibiler og to ambulancer ankom til ulykkesstedet. De to kvinder blev behandlet på hospitalet - den ene med en muligvis brækket arm, den anden med et skadet knæ. Den 10 måneder gamle baby på bagsædet var uskadt. 

Prins Philip og den kvindelige chauffør pustede også begge i et alkometer, men det slog ikke ud hos nogle af dem. 

Prinsen blev tilset af læger på Sandringham Estate, og han er uskadt. Bodyguarden, der var med ham, kom heller ikke til skade. 

- Det kunne ligeså godt have været enden for ham, specielt med hans alder. Jeg tror, han overlevede, fordi han sad i en solid Land Rover, lyder det fra en af de lokale til Daily Mail

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close