Hudløst ærlig regent: Indrømmer skavanker

Gennem mange år har det været tydeligt, at den 81-årige jubilar ikke har det godt med at gå eller stå i for lang tid.

Oftere og oftere er der stillet stole frem, som Margrethe kan søge tilflugt på, når strabadserne ved officielle opgaver bliver for meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tidligere stod Margrethe, 81, op, når hun modtog gæster ved bl.a. nytårskurene, men benene kan ikke længere, hvad de kunne engang. (Foto: Hanne Juul)

Og nu indrømmer majestæten selv, at bentøjet ikke er lige så stærkt, som det var tidligere.

I et interview med ugebladet SØNDAG i denne uge fortæller dronningen, at fysikken i en alder af 81 år gør, at hun ikke længere kan spurte af sted i timevis.

I dag er mange og længere pauser påkrævet på opgaver, der kræver, at hun er i bevægelse.

– Man må efterhånden have lagt mærke til, at jeg nødigt står op længe ad gangen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den hurtige gang på markedet i sydfranske Cahors er en saga blot. (Foto: Hanne Juul)

Før i tiden kunne jeg stå op uendeligt og helt glemme at sætte mig ned til en reception, selv om der var mulighed for det. Men det kan min ryg ikke lide mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tidligere kunne majestæten stå op i det uendelige. Det tillader ryggen ikke længere. (Foto: Hanne Juul)

Folk er så hensynsfulde og stiller en stol frem. Det er jo også bedre at sidde og se nogenlunde venlig ud i ansigtet end at stå op og ligne noget, der ikke er godt.

Jeg har affundet mig med, at nu sidder jeg, og så bider jeg hovedet af al skam, indrømmer Margrethe over for SØNDAG.

Overhovedet ingen motion

Modsat kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er dronningen ikke ligefrem kendt for at tage løbeskoene på og spurte derudad for at holde sig i form.

For den 81-årige regent er ikke længere til fysisk udfoldelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dronningen plejer at tage imod hjælpende hænder, når hun skal ind eller ud af for eksempel helikoptere. (Foto: Hanne Juul)

– Jeg må indrømme, at jeg ikke hører til dem, der gør særlig meget for at holde sig i form fysisk.

Jeg holder mig ikke i gang med hverken motion eller ditten eller datten. Overhovedet ikke, slår den tidligere skiløber fast.

Heldige gener

Til trods for de fysiske skavanker, der har indfundet sig med alderen, er der ikke noget galt med Margrethes mentale helbred.

– Jeg tror, det vigtigste er at holde sig mentalt i bevægelse. Det er selvfølgelig fint at holde sig fysisk i gang. Bestemt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Folk er så hensynsfulde og stiller en stol frem, forklarer dronningen. (Foto: Hanne Juul)

Det er jeg som sagt bare ikke så god til.

Men mentalt kan man. I hvert fald hvis man er så heldig, at man ikke er forfaldet i hovedet endnu.

Og her spiller held ind. Måske også lidt gener.

Men gode gener er også en slags held.

Selvfølgelig er det noget, man tænker over, fordi man ser langt flere mennesker blive gamle, og som taber hovedet, lyder det fra den ærlige regentjubilar.

Efter Henriks død: Jeg lever med det

Om en måneds tid er det fire år siden, dronning Margrethe mistede sin mand gennem mere end 50 år, da prins Henrik døde.

Og i relation til sit eget mentale helbred berører regenten nu hans omstændigheder i den sidste tid.

Efter at have talt om, at ældre kan tabe hovedet, forklarer Margrethe:

– Det er også noget, man selv har haft lidt inde på livet. Det er rigtig trist at se på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dronning med sin elskede mand. (Foto: Claus Poulsen)

Og man ved, at man har meget at være taknemmelig for, når man tilsyneladende stadig væk kan holde styr på hovedet, siger dronningen og løfter dermed lidt af sløret for, hvordan prins Henrik havde det i sin sidste tid, hvor han led af demens.

Hun har i dag accepteret et liv uden sin elskede “Henri”.

– Det er klart, at når man bliver alene efter at have været gift i over 50 år, er det en stor overgang.

Men det lever jeg med, og jeg synes, at jeg har fundet mig meget godt til rette i min tilværelse som værende alene.

Til forskel fra mange andre, der har mistet, stod jeg jo ikke ganske alene, for jeg havde jo stadig mine opgaver og gode medarbejdere og har to dygtige sønner og svigerdøtre.

Så nej, jeg lider ikke nogen form for nød, hvad det angår heller, siger Margrethe til BILLET-BLADET.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close