Hertuginde Meghan hyldet for selv at lukke bildøren

Hertuginde Meghan optrådte for første gang alene til et event, da hun i går var til åbning af udstillingen \

Hertuginde Meghan optrådte for første gang alene til et event, da hun i går var til åbning af udstillingen "Oceania" på Royal Academy of Arts i London.

Foto: MEGA

De fleste af os gør det hver dag, nok op til flere gange om dagen, helt uden at lægge noget i det. 

Men da hertuginde Meghan, 37, i går var til et event, og hun ved sin ankomst selv lukkede bildøren efter sig, er det efterfølgende regnet ned med roser over den tidligere "Suits"-stjerne. 

Brugerne på Twitter har bidt mærke i, at hertuginden selv tog sig tid til at smække bildøren efter sig, efter hun var steget ud af den bil, hun ankom i. 

Normalt har royale jo chauffører eller sikkerhedsvagter til at gøre det sure arbejde for sig, men sådan er hertuginde Meghan altså ikke. 

Artiklen fortsætter under opslaget. 

- Ingen højrøvethed eller noget med hertuginden, elsker hende for det, lyder roserne fra brugeren Scarfie. 

Artiklen fortsætter under opslaget.

- Totalt ydmyg og nede på jorden, lyder dommen fra brugeren J.G.M.

En etiketteekspert prøver at tolke på, hvad det betyder, at Meghan selv lukker bildøren efter sig: 

- At hertuginden af Sussex selv lukker bildøren efter sig er endnu et tavst signal om, at hun gør tingene på sin egen måde, og hun hjælper med at tilpasse og rykke det britiske monarki ind i fremtiden, vurderer etiketteekspert William Hanson over for Daily Mail

- Jeg tvivler på, at det var noget, hun overvejede i lang tid, inden hun gjorde det, jeg tror, det bare var et spørgsmål om vane, men det er interessant at se, at så mange har lagt mærke til det, da kongelige normalt har ansatte til at gøre det for dem, lyder det fra Hanson. 

Etiketteeksperten påpeger også, at der normalt er et element af sikkerhed over det, når de royale får ansatte til at lukke bildøre for sig. 

- Der har ikke været det store brud på sikkerheden i går aftes, da Meghan lukkede døren efter sig, da hun steg ud af bilen på den side, der var nærmest Royal Academy, vurderer han. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close