Kongelige23. februar 2022

Hertuginde Kate fik spørgsmålet: Tavs om Prins Andrew

Pressen havde fra britisk hold fået skarpe instrukser i ikke at spørge til den skandalerampe prins Andrew, når de møder hertuginden af Cambridge, der er på besøg i København
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun har været i skovbørnehave i Ballerup, på besøg hos Margrethe og på rutsjetur på Vesterbro.

Og indtil nu har den 40-årige engelske hertuginde ikke fået spoleret sit arbejdsbesøg med ubehagelige spørgsmål om den skandaleramte Prins Andrew.

Faktisk har den danske presse inden besøget fået at vide, at de ikke skal stille hertuginden spørgsmål til Andrew og det aktuelle forlig, som han er indgået med Virginia Giuffre, der hævder, at prins Andrew forgreb sig på hende, da hun var blot 17 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/_jsu2209.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

(Foto: Jesper Sunesen)

Mens SE og HØR ikke har haft planer om at trodse briternes krav og alligevel stille Kate spørgsmål om den 61-årige britiske prins – som altså er Kates mands farbror, er der andre danske medier, der har planer om det modsatte.

Vinkede og smilede

Onsdag forsøgte Ekstra Bladet af få svar på det kontroversielle spørgsmål, men hertuginden kvitterede blot med vink og smil.

- Hvad er dine kommentarer til det indgåede forlig i den civile retssag, spurgte Ekstra Bladets udsendte reporter på Amalienborgs Slotsplads.

Herefter fortsatte den tavse hertuginde mod kronprinsessens bopæl, før resten af dagens program skulle gennemføres.

Kate og Mary har eksempelvis været forbi krisecentret Danner Huset i København.

Sagen om Prins Andrew, anklagerne om overgrebet og det aktuelle forlig, har nu kostet dronning Elizabeth 12 millioner pund, og verden finder nok aldrig ud af, præcis hvad der skete mellem Giuffre og Andrew i sin tid.

Den indgåede aftale mellem de stridende parter er et foreløbigt punktum i sagen, der startede, da et billede af Giuffre – som dengang hed Virginia Roberts – i selskab med Andrew og den i dag fængslede Ghislaine Maxwell.

Maxwell er ekskæreste til afdøde og pædofilidømte Jeffrey Epstein. Hun blev i januar kendt skyldig i fem ud af seks anklager for sin rolle i sagen om Jeffrey Epsteins seksuelle misbrug af unge piger.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/_jsu1518.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Onsdag indledte hertuginde Kate sit besøg i København - blandt andet med et besøg hos Lego Foundations "PlayLab" ved Carlsberg (Foto: Jesper Sunesen)

Virginia Giuffre hævder, at hun gennem en længere periode blev holdt som sexslave af Jeffrey Epstein og tvunget til samleje med blandt andre prins Andrew.

Den i dag 38-årige kvinde beskrev hvordan den britiske prins efter sigende skulle have svedt voldsomt, mens de to dansede med hinanden.

Dette har prinsen dog afvist fuldstændigt med forklaringen om en særlig lidelse, der gør, at han slet ikke er i stand til at svede.

Sponsoreret indhold