Kongelige4. august 2019

Harry sender sød hilsen til Meghan på hendes fødselsdag

Hertuginde Meghan kan i dag fejre 38 års fødselsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-30_kl._17.29.29.png
 (Foto: MEGA)

Hertuginde Meghan kan i dag fejre sin 38 års fødselsdag, og i den anledning har hendes mand, prins Harry, delt en sød fødselsdagshilsen på Instagram.

- Tillykke med fødselsdagen til min fantastiske hustru. Tak, fordi du er med mig på dette eventyr. Kærligst, H, skriver prins Harry til det billede af Meghan, der er blevet lagt på parrets fælles Instagram-profil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Hertuginde Meghan og prins Harry har været igennem nogle fantastiske år.

Sidste forår blev parret gift ved et romantisk bryllup, og næsten et år efter kom parrets første barn så til verden.

Hertuginde Meghan og prins Harry blev tidligt om morgenen den 6. maj forældre til en lille prins, som vejede 3.260 gram, da han kom til verden klokken 05:26.

Harry satte umiddelbart efter fødslen ord på sin nyerhvervede titel som far, og han fortalte at både mor og søn havde det fantastisk godt.

- Det har været den mest fantastiske oplevelse, jeg nogensinde kunne forestille mig. Hvordan kvinder gør, hvad de gør, er uden for min fatteevne, men vi er begge to meget begejstrede og meget taknemmelige for den kærlighed og støtte, vi har modtaget fra alle jer derude. Det har været fantastisk, så jeg ville bare lige dele dette med alle, sagde prins Harry til den fremmødte presse.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-07-11_kl._14.15.51.png
 (Foto: MEGA)

Hertuginde Meghan og prins Harry med sønnen Archie. (Foto: MEGA)

Prins Harry og hertuginde Meghan har efterhånden været sammen i fire år.

Vil du læse mere om de kongelige? Køb et abonnement på SE og HØR her

Sponsoreret indhold