Kongelige2. november 2019

Harry om forholdet til William: Vi går hver vores vej

35-årige prins Harry indrømmer, at han ikke ser så meget til sin to år ældre bror.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_og_harry_mega_1.jpg
 (Foto: MEGA)

De har fulgtes ad hele livet, altid været tætte og ageret forlover ved hinandens bryllupper.

Men det seneste år har rygterne om et anstrengt forhold mellem prins Harry, 35, og prins William, 37, trukket overskrifter verden over.

I en ny tv-dokumentar lavet af ITV med titlen "Harry & Meghan: An African Journey" medgiver prins Harry nu, at han og William i dag ikke ser hinanden lige så meget som tidligere.

– Vi er brødre, og vi vil altid være brødre. Vi går ganske vist hver vores vej i øjeblikket, men jeg vil altid være der for ham, og jeg ved, at han altid vil være der for mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_og_harry_mega_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret blev i maj forældre for første gang, da sønnen Archie kom til verden. Ham viste de stolte forældre frem under deres besøg i Sydafrika, hvor sønnen bl.a. mødte ærkebiskop Desmond Tutu, 88. (Foto: MEGA)

– Vi ser ikke hinanden lige så meget, som vi plejede, fordi vi har så travlt.

– Men jeg elsker ham højt, og størstedelen af det, der bliver skrevet, er grebet ud af den blå luft. Men som brødre har man gode dage og dårlige dage, siger Harry i interviewet, som er lavet under prinsen og hertuginde Meghans rundrejse i Afrika for nylig.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_og_harry_mega_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Mens Harry og Meghan for nylig var i Afrika, har William og Kate netop været på officielt besøg i Pakistan. (Foto: MEGA)

Flyttede væk

Rygterne om et køligt forhold mellem brødrene tog for alvor fart, da det i efteråret sidste år kom frem, at Harry og Meghan havde tænkt sig at forlade London-hjemmet Kensington Palace, hvor de boede side om side med William og hans hustru Kate. De ville i stedet flytte ind i Frogmore Cottage i Windsor, som også var byen, hvor de i maj sidste år sagde ja til hinanden.

På grådens rand

Tårerne pressede sig på, da Meghan i dokumentaren blev spurgt ind til, hvordan det seneste år i mediernes søgelys har været. Og her lagde hun ikke skjul på, at det har været hårdt, og at hun ikke havde nogen idé om, hvordan det ville være, før hun stod i det.

– Da jeg mødte min mand, var mine venner glade, fordi jeg var så glad. Men mine britiske venner sagde til mig: "Jeg er sikker på, han er dejlig, men du skal ikke gøre det, for den britiske tabloidpresse vil ødelægge dit liv".

Men jeg var naiv, for jeg er fra USA, og sådan er det ikke der. "Hvad taler du om? Det giver da ikke mening, jeg vil da ikke være i tabloidpressen". Jeg forstod det ikke. Så, ja ... Det har været kompliceret, lød det.

– Enhver kvinde, især når man er gravid, er meget sårbar, så det var ret udfordrende. Og når man så har en nyfødt ... Især som kvinde kan det være meget – og det her (pressens kritiske dækning, red.) kommer så oven i rollen som ny mor og nygift.

Tak, fordi du spørger – for der er ikke mange, der har spurgt mig, om jeg er okay. Men det er en meget virkelig ting for mig at kæmpe med bag kulisserne, sagde hun tydeligt berørt.

I marts fulgte så nyheden om, at Harry og Meghan ville få deres egen royale husholdning med base på Buckingham Palace – og dermed ikke længere dele ansatte med William og Kate.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_og_harry_mega_4.jpg
 (Foto: MEGA)

For nylig kom det frem, at Meghan og Harry har lagt sag an mod flere britiske medier, blandt andet Mail on Sunday, som ifølge hertugparret på ulovlig vis har offentliggjort et af Meghans private breve – nærmere bestemt et brev til hendes far. – Jeg mistede min mor, og nu ser jeg min hustru blive offer for de samme stærke kræfter, lød det blandt andet i en udtalelse fra prins Harry i forbindelse med søgsmålet. (Foto: MEGA)

Og i sommer valgte de nybagte forældre at trække sig fra velgørenhedsfonden The Royal Foundation, som de to brødre oprettede sammen for 10 år siden. Harry og Meghan ville i stedet starte deres egen velgørenhedsfond, mens William og Kate fortsat vil arbejde med den oprindelige.

Og med prins Harrys seneste udtalelse er der ikke tvivl om, at de to brødre for tiden er ved at forme hver sin tilværelse som prins og familiefar.

Sponsoreret indhold