Kongelige 2. december 2021

Harry og Meghans millionaftale med Spotify: Har lavet én podcast

For knap et år siden landede hertugparret en millionaftale med Spotify, men det er ikke meget indhold, parret har leveret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I midten af december sidste år kom det frem, at prins Harry og hertuginde Meghan havde landet en aftale med Spotify, men et år senere er det ikke ligefrem fordi, deres playliste er bugnende. 

Ifølge The Sun har parret fået svimlende 157 mio. kr. for aftalen, men det eneste, parret har leveret til gengæld er en julepodcast på 35 minutter, der udkom sidste december.

Med kun den ene udgivelse tager den 37-årige prins og hans 40-årige hustru ifølge det britiske medie sig godt betalt: Hele 4,3 mio. kr. betaler Spotify pr. minut. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Meghan og Harry tager sig godt betalt for én podcast. Foto: MEGA

I mellemtiden har parret fundet tid til at medvirke i andre podcasts: Tilbage i april var prins Harry med i "Declassified", og i maj fik han amerikanerne på nakken med en kommentar om deres forfatning i podcasten "Armchair Expert"

En kilde fortæller til The Sun, at Meghan og Harrys produktionsmængde vækker undren hos Spotifys chefer: 

- Spotify var begejstrede, da de underskrev kontrakt med parret, men manglen på content er et mysterie for dem. Specielt set i lyset af, at de ikke har problemer med at producere indhold til andre platforme, lyder det. 

Insideren røber desuden, at parret har en række produktioner i støbeskeen, som vil udkomme omkring jul. 

Sponsoreret indhold