Kongelige10. februar 2020

Harry og Meghan på dobbeltdate med JLo og ARod

Hertugparret skal angiveligt have spist middag med Jennifer Lopez og Alex Rodriguez
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-jlo-arod.jpg
 Foto: MEGA

Selvom Harry og Meghan har trukket sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, så er det ikke lig med, at de er færdige med at mænge sig med kendisser.

Da parret for nylig holdt tale til et event afholdt af den britiske bank JPMorgan, spiste de efterfølgende middag med Jennifer Lopez og hendes forlovede Alex Rodriguez. Det skriver Page Six.

Den 38-årige hertuginde og den 35-årige prins hyggede sig med stjerneparret på restauranten Habitat, en restaurant på hotellet 1Hotel South Beach torsdag aften.

- Harry og Meghan hyggede sig virkelig med Jennifer og Alex, og brugte noget tid på at snakke med dem over middagen. Nogen overhørte JLo invitere parret og deres baby Archie til hende og Alex' hus i Miami for at tilbringe tid sammen med dem og deres børn, lyder det fra en kilde til Page Six.

Parret skulle angiveligt have fået 3,5 mio. kr. for at tale for den britiske bank. Desuden blev de fløjet i privatfly fra deres hjem i Vancouver til Palm Beach i Florida.

Sponsoreret indhold