Kongelige31. marts 2020

Harry og Meghan kaprer ansat fra Bill Gates' kone

Sussex-parret har headhuntet en erfaren kvinde til at stå i front for deres kommende velgørenhedsorganisation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-20_kl._09.23.18.png
 Foto: MEGA

I dag er træder prins Harry og hertuginde Meghan officielt tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Allerede i går takkede parret af på deres Sussex Royal-profil på Instagram, og en nyansættelse løfter nu sløret for, hvad Harry og Meghan nu har af planer for fremtiden.

Page Six skriver, at parret har ansat Catherine St-Laurent til at stå i front for deres kommende velgørenhedsorganisation.

St-Laurent har de sidste ni når arbejdet for Pivotal Ventures, som er Melinda Gates’ kvinde- og familiefond. Melinda Gates er gift med Microsoft-milliardæren Bill Gates.

I en mail, som Page Six er kommet i besiddelse af, fortæller St-Laurent om sit jobskifte:

- Efter næsten ni år med Melinda og Gates Foundation og Pivotal Ventures rykker jeg videre for at begynde et nyt kapitel, og jeg vil gerne sikre mig, at I har mine kontaktinfo, så vi kan holde kontakten, fortæller hun i den interne mail.

- Fra næste uge skal jeg være Chief of Staff og Executive Director i den nye velgørendhedsorganisation for Meghan M og Harry. De begynder selv på et nyt kapitel, og jeg er superspændt på at få lov til at spille en støttende rolle i at realisere deres vision, og hjælpe dem med at få indflydelse på emner, som betyder meget for dem, lyder det yderligere.

Det forventes, at Harry og Meghan i denne uge vil løfte sløret for, hvad deres nye velgørenhedsorganisation går ud på.

Sponsoreret indhold