Grevinde Alexandras første dag på job: Eleverne udvandrede

Grevinde Alexandra.

Grevinde Alexandra.

(Foto: Mikael Rieck)

Det er 53-årige grevinde Alexandras første job, efter at hun i sommer meddelte, at hun fra 2020 vil frasige sig den årlige millionapanage, hun har fået, siden hun blev skilt fra prins Joachim i 2004.

Hjemme i Danmark er forventningerne til grevindens første job på universitetet i Indiana derfor store. 

Skolens lærer Timothy L. Fort er medforfatter til Alex’ nye bog om etisk ledelse og det er ham, som har sørget for at få grevinde Alexandra med i klasseværelset. 

Danske grevinde Alexandra skal nemlig lære amerikanske teenagere om, hvordan smarte europæiske firmaers ledelse er etisk og moralsk korrekt.

I byen Bloomington i Indiana er der dog ingen, der kender den tidligere prinsesse, og det kan ses på fremmødet ved denne såkaldte paneldebat, hvor tidligere medlem af den amerikanske kongres, Lee Hamilton, og pastor Forrest Gilmore også deltager.

38 elever er mødt op, og fremmødet skyldes formentlig ikke grevinden.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Grevinde Alexandra

Hjemme i Danmark er forventningerne til grevindens første job på universitetet i Indiana derfor store. (Foto: All Over)

Grevinde Alexandra i USA

Gabende tomme pladser i lokale 1100 torsdag eftermiddag på universitet i Indiana. (Foto: Jacob Heinel)

Alexandra brugte det meste af undervisningstiden i Indiana forleden til at reklamere for sin bestyrelsespost i medicinalgiganten Ferring.

Det var eleverne dog ganske uinteresserede i – kun én sendte et enkelt spørgsmål af sted mod grevinden.

Halvdelen udvandrer

Den 86-årige politiker, Lee Hamilton, skal gå efter den første time, og så sker der nemlig det, alle undervisere frygter: Udvandring.

Det kommer nu til at stå rungende klart, at det bestemt ikke er Alexandra, studenterne er kommet for.

For da Hamilton er gået, begynder en lavine af udvandring, og efter to minutter uden ham i lokalet er de første otte elever forsvundet.

Syv minutter senere er 15 elever skredet fra forelæsningen og har efterladt lokalet halvtomt før den sidste halve time, hvor Alexandra og pastor Gilmore står for underholdningen. 

De sidste 20 minutter må ordstyrer Timothy L. Fort sågar selv finde på spørgsmålene i det halvtomme og uinspirerede universitetslokale.

Læs hele historien om grevinde Alexandra i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close