Se billederne: Grevinde Alexandra på Mallorca

I bedste Hollywood­stil bar grevinde Alexandra både hat og briller under et restaurantbesøg på Mallorca. Det vrimler da også med nysgerrige, rige danskere i Port Andratx­-området

I bedste Hollywood­stil bar grevinde Alexandra både hat og briller under et restaurantbesøg på Mallorca. Det vrimler da også med nysgerrige, rige danskere i Port Andratx­-området

(Foto: All Over Press)

Mads Mikkelsen, Michael Laudrup og de andre store stjerner har alle sammen millionvillaer i Port Andratx på Mallorca. Og forleden besøgte grevinden af Frederiksborg også det glamourøse område.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Med et tæppe under armen lignede Alexandra enhver anden turist på vej til og fra stranden. (Foto: All Over Press)

Således indtog Alexandra blandt andet restauranten Casa Conills, der er et populært frokoststed i byen, iført hat og store solbriller som en anden Hollywood-stjerne.

Ifølge SE og HØRs oplysninger var Alexandra på ferie hos et vennepar, og denne gang havde hun kun sin yngste søn, 15-årige Felix, med, mens 18-årige prins Nikolai fik lov at fejre sin nyoverståede studentereksamen derhjemme. Nikolai fik studenterhue på i juni, og dermed har den unge mand nok mere travlt med at feste med vennerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

54-årige Alexandra kunne sagtens klemme et smil frem i den baleariske sommerhede. (Foto: All Over Press)

Nikolai kommer senere

Alligevel får Nikolai tid til mor senere på sommeren. Alexandras privatsekretær Helle von Løvgren oplyser til SE og HØR, at grevinden efter Mallorca skal på en privat ferie med sin familie, og her er det tanken, at både Nikolai og Felix skal med.

Dog er der ingen forlydender om, om Nikolais kæreste, 19-årige Benedikte Thoustrup, skal med. Der er dog ingen tvivl om, at hun allerede har vundet svigermors hjerte. Da Nikolai fik hue på, stod Benedikte og sludrede med Alexandra, og i sidste uge sagde grevinden til B.T.:

– Benedikte er en vidunderlig pige, som vi er glade for at kende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er grund til, at prins Nikolai smiler så stort.

Benedikte og prins Nikolai. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når sommeren er forbi, begynder hun på det parisiske universitet La Sorbonne, og dermed bliver afstanden til Nikolai ret betydelig. Derfor kunne man også forestille sig, at de nye par vil gøre alt for at se hinanden så meget som muligt resten af ferien.

Se billederne fra grevinde Alexandra ferie på Mallorca i galleriet herunder:

Galleri: Grevinde Alexandra på Mallorca

Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close