Kongelige19. januar 2023 (opd. 19. januar 2023)

Grevinde Alexandra er klar til ny retssag

Martin Jørgensen slipper ikke for Alexandras hævn, selvom han nu nægter at betale noget som helst på sin milliongæld
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Martin Jørgensen har ikke en krone tilbage, selvom han tjener 50.000 kroner om måneden.
 Video: Jan Körner

LÆS OGSÅ: Martin Jørgensen afviser - Du får ikke en krone!

Martin Jørgensen kan ikke læne sig tilbage i sikker forvisning om, at han slipper for at betale de 5,4 millioner kroner, han skylder grevinde Alexandra.

For hun er klar til en ny retssag, hvis ikke han kommer til lommerne og begynder at afdrage.

Det bekræfter Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, torsdag overfor SE og HØR.

- Hun venter, til der er gået et halvt år, og så forsøger hun igen, siger presserådgiveren med henvisning til, at Alex på ny vil gå i retten i et forsøg på at få ham til at afdrage.

Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var gift i otte år, men skiltes langt fra som venner.
Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var gift i otte år, men skiltes langt fra som venner.
 Foto: Mikael Rieck & Birger Storm

Martin skylder hende 5,4 millioner, som han brugte under deres ægteskab under dække af, at de gik til investeringer.

I stedet gik de til hans privatforbrug.

Da hun opdagede det, udarbejdede grevinden et gældsbrev, som Martin skrev under på. Men siden har hun ikke modtaget en krone.

Og da hun i mandags slæbte ham i retten, bekendtgjorde han, at han ikke kunne afdrage til trods for en månedsløn på 50.000 kroner.

Martin Jørgensen har de seneste år holdt sig ude af offentlighedens skarpe lys. Men det ændrer sig nu, hvor han trækkes igennem en meget offentligt sag om den manglende betaling af mere end fem millioner kroner til ekskonen, grevinde Alexandra.
Martin Jørgensen har de seneste år holdt sig ude af offentlighedens skarpe lys. Men det ændrer sig nu, hvor han trækkes igennem en meget offentligt sag om den manglende betaling af mere end fem millioner kroner til ekskonen, grevinde Alexandra.
 Foto: Thomas Laursen

Når der er gået syv år siden udarbejdelsen af gældsbrevet, skyldes det, at Alex havde tålmodighed med ham.

- Han havde ikke kongens mønt, så hvis hun gav ham lidt tid, kunne det være, han kunne komme på fode.

- Da han så ikke betalte hende, måtte de over i fogedretten, siger presserådgiveren til SE og HØR.

Den store gæld betyder, at Martin ikke kan vinde i lotto eller eje noget af værdi, uden at Alexandra kan gøre krav på det.

Og med den nye udmelding er der ikke noget, der tyder på, at hun har tænkt sig at lade Martin slippe af krogen.

Nægter han fortsat at betale, kan han derfor med stor sikkerhed se frem til halvårlige møder i retten, hvor han igen og igen skal forklare, hvorfor han ikke kan afdrage så lidt som 2000 kroner trods sin høje løn.

Sponsoreret indhold