Kongelige16. januar 2023 (opd. 16. januar 2023)

Martin Jørgensen afviser grevinde Alexandra: - Du får ikke en krone

Han tjener 50.000 kroner om måneden - alligevel har han intet tilbage til at kunne betale milliongælden med
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Martin Jørgensen har ikke en krone tilbage, selvom han tjener 50.000 kroner om måneden.
 Video: Jan Körner

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Her ankommer Martin Jørgensen til retten

- Kontoen går i 0 hver måned.

Sådan forklarede grevinde Alexandras eksmand, Martin Jørgensen, for kort tid siden sin økonomisk situation under et retsmøde på Frederiksberg.

Han fortalte også, at han intet ejer, der kan sælges for at dække gælden på 5.453.137,50 kroner.

I retten vakte det dog nogen undren, at en mand, der tjener 600.000 kroner om året, ikke er i stand til at aftale for eksempel 2000 eller 3000 kroner om måneden. Også selvom det nærmest ikke dækker renten.

- Har du et arbejde, spurgte advokaten, der repræsenterer grevinde Alexandra.

- Ja, lød det bekræftende fra Martin Jørgensen.

- Jeg arbejder hos Rekom.

Martin Jørgensen var ikke meget for at snakke med retten.
Martin Jørgensen var ikke meget for at snakke med retten.
 Foto: Mikael Rieck

Det er med andre ord samme firma, som har lejet en lejlighed til Martin Jørgensen, der holder ham beskæftiget. Nemlig barkongen Adam Falberts imperium.

- Jeg betaler 14.000 kroner i husleje, forklarede Martin Jørgensen videre.

Resten af pengene går ifølge ham til blandt andet internet, leasing af en bil og andre løbende udgifter.

Retten besluttede derfor at afsige en kendelse om, at Martin Jørgensen er insolvent.

Det betyder, at han de næste seks måneder ikke kan trækkes i retten i denne sag.

Men han er ikke beskyttet mod at få et hjemmebesøg af fogeden, der tjekker, om han måske alligevel har nogle midler liggende i en skuffe et sted.

Sponsoreret indhold