Frygter terror: Amalienborg skal sikres

Amalienborg.

Amalienborg.

(Foto: Thomas Laursen)

Amalienborg skal sikres, og dermed bliver det et farvel til køretøjer på slotspladsen. 

Slotspladsen vil i fremtiden kun være åben for cyklister og besøgende på gåben. 

Det fortæller Slots- og Kulturstyrelsen til Ritzau ifølge Ekstra Bladet. 

- Det gælder ved store begivenheder i kongehuset, for eksempel dronningens fødselsdag, men også til hverdag, siger professor Palle Kristoffersen, der er slotsgartner i styrelsen.

Ifølge Palle Kristoffersen så skyldes det nye tiltag, at der i perioder opholder sig mange mennesker på pladsen.

- På gode sommerdage, og når der er mange krydstogtskibe i havnen, er der utrolig mange mennesker på slotspladsen. Især omkring Livgardens vagtskifte klokken 12, siger Palle Kristoffersen.

Udover dronning Margrethe, så har kronprinseparret også deres hjem på Amalienborg. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close