Her blev to dræbt: Frede og Mary trodser jordskælvs-mareridt

Frederik og Mary i Australien i 2011.

Frederik og Mary i Australien i 2011.

(Arkivfoto: All Over)

Et kraftigt jordskælv rystede natten til fredag ferielandede Tyrkiet og Grækenland.

En af de hårdest ramte øer var den græske ferieø Kos, hvor kronprinsparret Frederik og Mary opholdt sig sammen med deres fire børn: prins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

De royale feriegæster kom heldigvis ikke noget til, da skælvet ramte natten til fredag – og familien så da også ud til at nyde de høje temperaturer og solen blot 24 timer efter naturkatastrofen.

Her blev de blandt andet fotograferet ved vandet, hvor de iklædt sommerkjoler og shorts og T-shirts spankulerede rundt på den græske ø.

Den royale familie så ikke ud til at frygte efterskælv – noget som ofte opstår efter større skælv.

Du kan se de eksklusive billeder fra Mary og Frederiks sommerferie i SE og HØR, der er på gaden i morgen

Artiklen fortsætter efter billedet

Kos blev da også ramt af et såkaldt efterskælv lørdag aften. Efterskælvet havde en styrke på 4,7 på Richterskalaen.

Hovedskælvet, der målte 6,7 på den såkaldte Richterskala, har indtil videre dræbt to personer og såret langt over 400.

Begge dræbte opholdt sig på den græske ferieø Kos, hvor altså også kronprinsparret opholdt sig med deres fire børn.

De to dræbte - en svensk og tyrkisk turist – opholdt sig på klubben 'The White Corner', som mistede store dele af dets første sal, da jorden begyndte at ryste.

En dansk turist på Kos kom til skade og har været indlagt på et hospital i den græske ø.

Skælvet ramte klokken 01.31 lokal tid ud for Marmaris i provinsen Mugla i en dybde på blot ti kilometer, ifølge US Geological Survey (USGS). Skælvet målte 6,7 på den såkaldte Richterskala.

Også danseren og musicalstjernen Silas Holst opholdt sig i området, da jordskælvet ramte. Han var på ferie med sin familie i Alanya i Tyrkiet, da han blev vækket af det voldsomme skælv fredag nat.

- Vågnede i nat til køleskab og fryser der stod åbne og tallerkner der gled rundt, men alle er ok hernede i vores hjem, skrev Silas efterfølgende på Instagram, hvor han delte et billede fra sin tyrkiske ferielejlighed.

.

Middelhavsområdet - og dermed Grækenland og Tyrkiet - er særligt udsat for jordskælv, da to store kontinentalplader møder hinanden her.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close