Grev Ingolfs skatkammer venter: Formue i spil

(Foto: Aller Media)

De tidligere Rosenborg-komtesser, Camilla, Josephine og Feodora, bliver efter al sandsynlighed forgyldt, når deres 78-årige farbror, grev Ingolf, og hans 67-årige hustru, grevinde Sussie af Rosenborg, engang forlader denne jord.

Greveparret af Rosenborg og ejerne af godset Egeland er nemlig barnløse, og hvis ikke den landbrugsuddannede Ingolf og juristen Sussie vælger at oprette en velgørende fond eller gå fuldstændig shop-amok i de kommende år, er der stor sandsynlighed for, at komtesserne på et tidspunkt kan sætte en klækkelig arv ind på kontoen.

Ingolf og Sussie er nemlig særdeles velhavende, og Camilla, Josephine og Feodora er efter prinsesse Elisabeths død grev Ingolfs nærmeste slægtninge.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Sælgere på rad. Fra venstre er det 46-årige Camilla af Rosenborg, 43-årige Feodora af Rosenborg og 46-årige Josephine af Rosenborg til Feodoras barnedåb af datteren Caroline-Mathilde – opkaldt efter trekløverets oldemor, som stolt bar familiediademet i 1944.

Fra venstre er det 46-årige Camilla af Rosenborg, 43-årige Feodora af Rosenborg og 46-årige Josephine af Rosenborg til Feodoras barnedåb af datteren Caroline-Mathilde. Foto: Aller Media

Ejendomme en masse

Ingolf, som jo er dronning Margrethes fætter, og Sussies formue er først og fremmest bundet i godset Egeland, som Ingolf  betalte 2.850.000 kr. for i 1967.

Egeland dækker over et jord- og skovareal på 327 tønder land. Det er nogenlunde det samme som 2200 parcelhushaver.

Arealmæssigt svarer det kun til en fjerdedel af jordene omkring Bækkeskov Gods, som afdøde hofjægermester Peter Zobel ejede.

Til gengæld er Egeland hysterisk velholdt, og der er ingen tinglyste lån i ejendommen.

Ingolf og Sussies hjem, der ligger centralt i Trekantområdet mellem Vejle, Kolding og Fredericia, er vurderet til 30 mio. kr., men vil formentlig kunne sælges for mindst 50 mio. kr.

Ud over Egeland har greveparret en række sommerhuse: to i Blåvand ved Varde og et i Børkop ved Vejle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det ene af greveparrets sommerhuse i Blåvand er på 390 kvm. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ferieboligerne blev købt mellem 2009 og 2015 for tilsammen 7.060.000 kr. – betalt kontant, naturligvis.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pænt og indbydende – Ingolf og Sussie har penge nok til at vedligeholde deres tre sommerboliger. Her er det et på 120 kvm ved Blåvand. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Endelig har grevinde Sussie en lejlighed i Køge – købt for en mio. kr. i 2011. Heller ikke det beløb har det været nødvendigt at låne.

Greveparret ejer således fast ejendom for knap 60 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sommerhuset ved Vejle er kun på 33 kvm. Det har været Sussie og Ingolfs siden 2009. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ingolf: Ikke endnu

Dertil kommer smykker, kunst og møbler, der for en stor dels vedkommende har en kongelig historie, hvilket kan være med til at give priserne et nøk opad.

Lige så sikkert det er, at arven efter Ingolf og Sussie bliver enorm, lige så sikkert er det, at staten opkræver en solid bid af værdierne, når greveparret engang er væk:

Som det er nu, skal nevøer og niecer betale over 36 procent i arveafgift.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dette safirdiadem, som har tilhørt dronning Alexandrine, og som Rosenborg-søstrene arvede efter deres far, blev for få uger siden solgt for to mio. kr. på en auktion. Måske venter der flere arvestykker fremover. (Foto: Bruun Rasmussen) 

Men der er flere spørgsmål, der skal besvares til fordel for Camilla, Josephine og Feodora, for at de kan komme i betragtning som arvinger:

Hvad står der i et eventuelt testamente? Hvem lever længst? Ingolf eller Sussie? Er der ukendt gæld?

Foreløbig holder greveparret fra Egeland sig friske og nyder, at deres økonomiske uafhængighed gør dem i stand til næsten hvad som helst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grev Ingolf. (Foto: Mikael Rieck)

Og på spørgsmålet om, hvad der skal ske med parrets store formue, når de engang er væk, svarer grev Ingolf til SE og HØR:

– Det har vi ikke besluttet endnu.

"Kong" Ingolf ...

Hvis kong Frederik 9. ikke i begyndelsen af 50’erne med taktisk snilde og hjælp fra regering og et minimalt vælgerflertal havde skubbet sin bror, arveprins Knud, til side og fået sin populære datter Margrethe frem som arving til tronen, havde grev Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage i dag været Danmarks konge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grev Ingolf har for længst affundet sig med, at kongetitlen ikke bliver hans, og forholdet til kongefamilien – her Mary og Frederik – er i dag godt. (Foto: Aller Media)

Som plaster på såret modtager Ingolf hver måned 150.000 kr. i apanage.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close