Kongelige10. juni 2020

Folketinget skal stemme om Joachims job

Grundloven forhindrer prinsen i at blive i Paris, hvis ikke Folketinget først godkender hans udflytning.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et nyt job står klar til prins Joachim, når han til sommer tiltræder som diplomat i byernes by, Paris.

Men der vanker ingen lønforhøjelse. Faktisk vil chefen, Forsvaret, slet ikke betale prinsen løn. Til gengæld fortsætter han med at modtage sine årpenge på 3,8 millioner kroner årligt.

Reddet af Løkke

Sådan lyder planen i hvert fald ifølge Forsvarsministeriet. Men det kræver først, at Folketinget godkender, at 51-årige Joachim får nye opgaver, som skubber hans kongelige pligter til side.

- Årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget, står der i Grundlovens paragraf 11.

Grundlovsbestemmelsen så daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen let hen over, da Joachim og familien for lidt over et år siden fortalte, at de ville rykke til Frankrig.

Mette F. tager det op

Dengang var planen, at de skulle blive i landet i et år, og den midlertidige natur af opholdet gjorde, at regeringen ikke ville forstyrre Folketinget med en afstemning.

Det vil den nuværende regering så nu.

- Statsministeren vil fremsætte et beslutningsforslag om samtykke til prins Joachims modtagelse af årpenge, så længe han bestrider stillingen som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris, står der i Forsvarsministeriets pressemeddelelse om nyheden.

Sponsoreret indhold