Kongelige1. januar 2024

For første gang: Prinsesse Benedikte melder ud om dronningens abdicering

Dronning Margrethes søster, prinsesse Benedikte, kommenterede for første gang på den opsigtsvækkende nytårstale

Nytårstaffel på Amalienborg

LÆS OGSÅ: LIVE: Dronning Margrethes sidste nytårstaffel som regent

Det kom som et stort chok for de fleste danskere, da dronning Margrethe søndag aften kunne meddele, at hun den 14. januar abdicerer og overlader kongeriget til sin ældste søn, kronprins Frederik.

Siden da er det væltet ud med reaktioner fra både ind- og udland, og da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften leverede sin årlige nytårstale, var det med en stor og særlig hyldest til dronningen.

Noget mere tavs har den royale familie været, men da dronningens lillesøster, den 79-årige prinsesse Benedikte, mandag trodsede det dårlige vejr for at gæste det store nytårstaffel på Amalienborg, kommentede hun for første gang på choktalen.

- Det var en meget, meget flot tale, lød det kortfattede svar fra prinsesse Benedikte, der også kvitterede med et stort smil til fotograferne.

Kort tid efter prinsesse Benediktes ankomst, trådte prins Joachim og prinsesse Marie frem.

Få minutter senere var det kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der ankomst til stor jubel fra den fremmødte folkemængde.

Se alle billederne fra ankomsten til Amalienborg øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold