Kongelige1. januar 2024

LIVE: Dronning Margrethes sidste nytårstaffel som regent

Der er lagt op til en historisk begivenhed, når dronning Margrethe inviterer til det årlige nytårstaffel for sidste gang, inden hun giver kongeriget videre til kronprins Frederik. Vi sender live fra klokken 19:00

Nytårstaffel på Amalienborg

LÆS OGSÅ: Bemærkede du detaljen? Dronning Margrethe bar HELT særligt smykke på historisk aften

Traditionen tro afholder dronning Margrethe årets store nytårskur, og det går bestemt ikke stille for sig.

Mandag aften har Hendes Majesæt inviteret til nytårstaffel for regeringen, Folketingets formand og repræsentanter for det officielle Danmark i Christian VII's palæ på Amalienborg i København.

Følg den royale fest live i videoen her:

Hoffet er naturligvis også på gæstelisten til aftenens festligheder, hvor vi kan se frem til at se kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til deres sidste nytårstaffel som kronprinspar.

Den 83-årige dronning Margrethe meddelte nemlig til stor overraskelse for hele befolkningen, at hun har taget den store beslutning om at abdicere og overlade tronen til sin ældste søn.

- I februar i år gennemgik jeg en omfattende rygoperation. Den forløb godt, takket være det dygtige sundhedspersonale, der tog sig af mig, lød det søndag aften fra dronningen i den årlige nytårstale.

- Operationen gav naturligvis også anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste generation.

- Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning.

Dronningens nytårskure fortsætter den 3. og 4. januar, hvor der skal afholdes nytårskur for højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskoprs i Christian VII's Palæ på Amalienborg efterfulgt af nytårskur for diplomater på Christiansborg Slot senere samme dag.

Hele nytårsfesten slutter med en nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen - også på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe II blev dronning som 31-årig, da hendes far, Frederik 9., døde i 1972.

Se galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold