Erik Brandt om prins Henrik: Han har det godt

Prins Henrik og Erik Brandt er nære venner gennem mange år.

Prins Henrik og Erik Brandt er nære venner gennem mange år.

Foto: All Over Press

Prins Henrik holder god kontakt til sin ven gennem mange år, Erik Brandt, som afslører, at prinsen har det godt.

- Det går efter omstændighederne meget fint, fortæller Brandt, da SE og HØR møder ham på den røde løber til gallapremieren på Per Flys film "Dobbeltspil". 

Lige nu befinder Henrik sig i Egypten, men det vides ikke, hvor længe prinsen bliver der.

- Snart. Når det passer ham, lyder det.

Faktisk havde vennerne en aftale, inden prinsen tog til Egypten, men den måtte de aflyse.

- Jeg skulle have haft ham til middag, inden han rejste, men det nåede jeg ikke, fordi han var væk, og jeg var væk, fortæller Erik Brandt. 

- Men jeg taler med ham, skriver med ham og ser ham ofte, fortæller Brandt, der forsikrer om, at de to snart skal ses igen.

Erik Brandt har kendt Henrik, siden han kom til Danmark første gang. Og det venskab har de holdt vedlige siden.

Brandt har altid været god til at forsvare sin ven i medierne. Eksempelvis, da Henrik fortalte, at han ikke vil begraves ved siden af sin kone.

- Prins Henrik har gjort meget for Danmark, og jeg synes, at han fortjener at blive forsvaret. Men det er ikke en god løsning, han har valgt. Det er en uværdig måde at gøre det på. Men hans rolle i kongehuset har irriteret ham, og det burde man have lyttet til, lød det fra Erik Brandt is ommer.

Se hele interviewet med Erik Brandt her:

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close