Endnu en til samlingen: Prinsesse Isabella flasher ny designertaske

Prinsesse Isabella, 15, har før vist, at hun er ualmindeligt glad for en nylontaske fra Prada, og nu har den royale darling så en ny taske i samlingen.
Over sommeren har kronprinsparrets ældste datter fremvist en ny taske – og den er bestemt ikke fra H&M.
Første gang, Isabella blev set med sin nye taske, var, da Danmark spillede mod Østrig i Parken i midten af juni.

Her var det første gang, prinsesse Isabella blev fotograferet med tasken, som er fra designeren Stella McCartney.
Tasken, der bærer navnet "Falabella Fold-Over Tote", koster 7.150 kr. og er lavet af vegansk læder.
Prinsesse Isabella blev også set med tasken over armen, da Tour de France-drønede gennem København den 1. juli – billedet kan du se øverst i artiklen.
Også mor Mary har smag for Stella McCartney, der er datter af musiklegenden Paul McCartney: Under corona flashede den 50-årige kronprinsesse sine dyre "sutsko", som netop var fra Stella McCartney.