Kongelige10. juni 2024

Efter 13 års ægteskab: Charles Spencer skal skilles

Prins William og Harrys onkel, Charles Spencer afslører over for Daily Mail, at han og Karen Gordon skal skilles efter 14 års ægteskab
Prins Harrys onkel, Charles Spencer, skal skilles efter 13 års ægteskab med Karen Gordon.
Prins Harrys onkel, Charles Spencer, skal skilles efter 13 års ægteskab med Karen Gordon.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prins William giver opdatering på prinsesse Kate efter kræftchok

Tredje gang var ikke lykkens gang for Charles Spencer, der nu skal skilles endnu en gang.

Det afslører prinsesse Dianas lillebror over for Daily Mail.

– Det er umådeligt trist.

– Jeg vil bare dedikere mig selv til alle mine børn og børnebørn, og jeg ønsker Karen al mulig lykke i fremtiden.

Charles Spencer og Karen Gordon mødte hinanden på en blind date på en restaurant i Los Angeles og blev gift tilbage i juni 2011.

60-årige Charles er efterhånden ved at være ekspert i skilsmisser.

Fra 2001 og frem til 2007 var han gift med Caroline Freud.

Før dette var han fra 1989 – 1997 gift med Victoria Lockwood.

I det første ægteskab fik Charles Spencer fire børn, mens han i forholdet med Caroline Freud fik to børn.

Karen Gordon og Charles Spencer blev forældre til datteren Charlotte Diana Spencer i 2012.

Hun blev opkaldt efter Charles Spencers afdøde storesøster, prinsesse Diana.

Tidligere i år udgav Charles Spencer bogen ”A Very Privat School”.

Her stod han frem og fortalte, at han havde været offer for et overgreb, da han var blot 11 år.

Året efter mistede han sin mødom på en familietur til Italien, da han brugte sine lommepenge til at betale en sexarbejder på gaden.

Sponsoreret indhold