Kongelige8. marts 2024

Prinsesse Dianas bror afslører: Mistede sin mødom som 12-årig

Earl Charles Spencer fortæller i en ny bog, at han mistede sin mødom til en sexarbejder, efter han var blevet seksuelt misbrugt
Prins Harry med sin onkel Earl Charles Spencer. 
Prins Harry med sin onkel Earl Charles Spencer.
 Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix

Prinsesse Dianas lillebror mistede sin mødom til en sexarbejder, mens han var på familietur i en alder af bare 12 år.

Det fortæller den i dag 59-årige Earl Charles Spencer i sin nye erindringsbog 'A Very Private School'.

I den amerikanske udgave af bogen, som det engelske medie The Sun har fået fingrene i, fortæller han om sin tidlige seksuelle debut:

På en tur til Italien med sin mor og stedfar, spottede han en sexarbejder stå på et gadehjørne, og han brugte sine lommepenge til at betale hende omkring 15 pund for at have sex. Han fortæller i bogen, at det fik ham til at føle sig "hul og kold", og han havde ikke sex med en anden kvinde igen, før han var 17.

Udsat for overgreb

Det var ikke bare den 12-årige drengs nysgerrighed, der resulterede i mødet med den italienske sexarbejder. Der lå andre og mørke årsager bag oplevelsen.

Earl beskriver i bogen, at han forbinder episoden i Italien med de seksuelle overgreb, han blev udsat for som blot 11-årig, af en ung kvindelig assistentforstander på Maidwell Hall drengeskole i løbet af 1970'erne.

- Denne kvindes kontrol over hypnotiserede drenge var total, for vi var frarøvet feminin varme og desperate efter hendes kærlighed, skriver han om overgrebene og uddyber:

- Virkningen af ​​det, hun gjorde ved mig, var dyb og øjeblikkelig, og vækkede drifter i mig, som ikke burde være i en ung dreng. Han hævder, at misbruget involverede franske kys og berøring. Andre drenge blev også ramt, fortæller han.

Earl Spencer beskriver desuden sine år på skolen som en tid med "tilfældig grusomhed, seksuelle overgreb og andre perversioner".

Bogen kan købes i England fra 14. marts.

Sponsoreret indhold