Kongelige8 timer siden

Dronning Sonja bryder tavsheden om Netflix-dokumentar

Dronning Sonja besøgte denne weekend UWC Røde Kors Nordisk i Fjaler for at markere skolens jubilæum. Under besøget kommenterede hun for første gang Netflix-dokumentaren om prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett
Nu svarer dronning Sonja på spørgsmål om den omdiskuterede dokumentar. Hun har bare ikke set den.
Nu svarer dronning Sonja på spørgsmål om den omdiskuterede dokumentar. Hun har bare ikke set den.
 Foto: Hanne Juul, Instagram

LÆS OGSÅ: Kong Harald bryder tavsheden efter prinsesse Märtha Louises skandaledokumentar

Dronning Sonja bryder endelig tavsheden om den omdiskuterede Netflix-dokumentar om datteren prinsesse Märtha Louise og hendes mand Durek Verrett.

Den 88-årige dronning var denne weekend på besøg på UWC Røde Kors Nordisk i Fjaler for at markere skolens 30-års jubilæum. Her kommenterede hun for allerførste gang den kontroversielle dokumentar, der har skabt voldsom debat i Norge, skriver NRK.

På spørgsmålet om, hvad hun synes om dokumentaren, svarer dronningen diplomatisk:

- Det tror jeg, jeg overlader til andre at tage stilling til. Jeg tror, vi må tage tiden til hjælp. Det er det eneste. Gøre klart skel mellem det, som er vores opgave som kongehus, og forskellen over Märtha og Dureks professionelle liv.

Dronning Sonja indrømmer, at hun faktisk ikke har set dokumentaren endnu, da hun var på fjeldet uden internetforbindelse. Hun fortæller dog, at hun føler en stor varme fra det norske folk, som gør kongefamilien meget taknemmelig.

Dokumentaren "Rebel Royals: An Unlikely Love Story" blev tilgængelig for et internationalt publikum 16. september og har siden skabt heftig debat. I dokumentaren langede Durek kraftigt ud efter kongehuset og fortalte blandt andet om sit første møde med svigerforældrene, hvor han følte sig afvist på grund af sit tøjvalg - en kimono og cowboystøvler.

Durek påstod også, at kongefamilien ikke vidste, hvad racisme var, og beskyldte dem for ikke at hjælpe ham mod racistiske kommentarer i pressen. Han hævdede, at de så på ham, som om han var gal, når han talte om racisme.

Dronning Sonjas udtalelse kommer få dage efter, at kong Harald bekræftede, at han havde set dokumentaren.

Sponsoreret indhold