Kongelige 18. januar

Dronning Elizabeths svaner ramt af dødelig virus

Efter flere døde svaner er fundet i Themsen, blev der taget en beslutning, der gik ud over flere af den britiske dronnings svaner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den britiske dronning Elizabeth har fået endnu en kedelig nyhed.

Flere af den 95-årige monarks svaner er blevet aflivet.

Efter flere tilfælde af fugleinfluenza i området har en dyrlæge været nødt til at aflive 26 svaner, som svømmede rundt i Themsen ved Windsor, for at forhindre den dødelige virus i at sprede sig til flere svaneflokke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Det gjorde dronning Elizabeth ked af det, da hun hørte, at flere af hendes svaner var blevet aflivet. (Foto: MEGA)

Det skriver britiske The Sun.

Mareridt undgået

David Barber, den royale svanepasser, har informeret Elizabeth om aflivningerne.

Ifølge det britiske medie skulle hun være "ked af det".

Hun skulle også have ønsket, at hun holdes "fuldt ud opdateret" omkring situationens udvikling.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Dronning Elizabeth, som ser på sine svaner, under den historiske ceremoni swan upping, hvor hendes svaner bliver talt. (Foto: MEGA)

Wendy Hermon, driftsdirektør for Swan Support, har også udtalt sig om situationen:

- Det er et mareridt, og det kunne være endt med en katastrofe, siger hun og tilføjer:

- Jeg ved, at dronningen altid viser stor bekymring for sin svaneflok.

Flere syge svaner

Det begyndte at se alvorligt ud, da seks af dronningens fugle blev fundet livløse i Themsen tidligere på måneden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Dronning Elizabeth holder meget af sine svaner. (Foto: MEGA)

I weekenden blev endnu en død svane fundet.

Den triste nyhed kommer i en tid, hvor dronning Elizabeth i forvejen har meget på sin tallerken.

I løbet af weekenden blev der eksempelvis udøvet hærværk på hendes slot i Skotland.

Vandalismen fandt sted i dagene efter, at kongehuset meldte ud, at man fjernede prins Andrews titler for i stedet midlertidigt at give dem til Elizabeth. Det skete, efter at en amerikansk domstol havde besluttet, at en sag mod ham kunne fortsætte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Dronning Elizabeth, 95 år. (Foto: MEGA)

Prins Andrew anklages for overgreb og misbrug af Virginia Giuffre. Ifølge anklageren skulle være sket i 2001, da hun var 17 år. Prins Andrew afviser beskyldningerne.

Den britiske dronning ejer alle knopsvaner, der ikke er mærket, som kan findes på åbent vand i England og Wales.

Sponsoreret indhold