Dronning Elizabeth vil IKKE deltage i Archies barnedåb

(Foto: MEGA)

Næste måned samles den britiske kongefamilie for at fejre lille prins Archies dåb.

Dog vil én af de allernærmeste ikke tage del i barnedåben, der finder sted i St. George's Chapel - samme sted, hvor prins Harry og hertuginde Meghan blev gift sidste år i maj.

Ifølge det britiske medie Daily Mail har 93-årige dronning Elizabeth meddelt, at hun ikke vil være med, når prins Harry og hertuginde Meghans førstefødte får sit navn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dronning Elizabeth vil ikke deltage i Archies barnedåb næste måned. Foto: MEGA

Årsagen er, at den aldrende dronning allerede havde sagt ja til et andet arrangement, inden at datoen for barnedåben blev kendt.

Derfor bliver det prins Charles og hertuginde Camilla, der vil stå i spidsen for den royale fest.

Selv om dronning Elizabeth har deltaget i flere af sine oldebørns barnedåb, har hun også før meldt afbud. Hun deltog således ikke i prins Louis’ barnedåb sidste år. Hun deltog dog i prins George og prinsesse Charlottes dåbsfest.

Prins Harry og hertuginde Meghans lille søn kom til verden 6. maj 2019 og kort efter kom det frem, at han får navnet Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Det var en stolt farmand Harry, der sammen med sin hustru Meghan viste deres lille guldklump frem for verdenen, da den lille ny var blot to dage gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Meghan og Harry med deres lille guldklump, der her er to dage gammel. Foto: MEGA

Siden har parret delt en lille håndfuld billeder af Archie på deres Instagram-profil.

Senest delte parret et foto på Fars Dag, der viste lille Archie, der holder om sin fars finger.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dette rørende foto delte det nybagte forældrepar i anledning af Fars Dag. Foto: MEGA

Det er endnu ikke kommet frem, hvem der bliver gudforældre for den lille ny. Men kendisstjerner som Amal Clooney og Elton John kan være i spil, lyder det fra det britiske medie Daily Mail.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close