Kongelige7. oktober 2019

Dronning Elizabeth gav nevø en flad

Elton John afslører mange vilde historier i sin nye bog, hvor han blandt andet fortæller om en opsigtsvækkende episode med dronning Elizabeth
https://imgix.seoghoer.dk/media/b6b5bd4ea2d34e809dd013163a45d2cd.jpg
 Foto: MEGA

Elton John har udgivet en bog, hvor superstjernen løfter sløret for en række opsigtsvækkende historier.

"Rocketman"-sangeren fortæller blandt andet om en episode, hvor dronning Elizabeth skulle have givet sin nevø David Albert Charles Armstrong-Jones en syngende lussing.

Det skriver mediet Page Six.

Dronning Elizabeth skulle have bedt sin nevø om at tage sig af sin søster, Sarah Armstrong-Jones, men det var David Albert Charles ikke interesseret i, hvilket kostede et par kindheste.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elton_john_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Elton John. (Foto: MEGA)

"Da han prøvede at ignorere Dronningen, gav hun ham flere lussinger," skriver Elton i sin bog.

Elizabeth skulle også have sat sin nevø på plads verbalt, da hun lige ville understrege, at hun altså bestemte.

"Du skal ikke sige mig imod, jeg er Dronningen," skulle Elizabeth angiveligt have sagt.

Elton John overværede hele episoden, hvor dronningen ifølge Page Six gav sangeren et smil, inden hun forlod stedet.

Selvom det kan lyde voldsomt, så virker det til, at Elton har stor respekt for dronningen, som han kalder "hysterisk morsom".

Sponsoreret indhold