Kongelige24. oktober 2018

Ekspert om Mette-Marits sygdom: - Det er hårdt for hele familien

Kongehusekspert roser det norske kongehus for åbenhed omkring Mette-Marits kroniske lungesygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette-marit-haakon-24102018.jpg
 Foto: Mega

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er blevet diagnosticeret med den kroniske lungesygdom lungefibrose.

Det oplyser det norske hof i en pressemeddelelse, og Mette-Marit har også udtalt sig om diagnosen, konsekvenserne for hendes virke og det videre forløb.

Det sker til det statslige norske TV- og radioselskab, NRK.

Den 45-årige kronprinsesse har i en årrække haft problemer med helbredet, og nu er lægerne nået frem til en diagnose, der kan forklare en del af problemerne.

Det viser sig, at det er mere kronisk, end hvad vi havde håbet på. Samtidig betyder det, at nogle brikker falder på plads, så det er også en personlig lettelse for mig, at finde ud af, hvad jeg fejler, siger Mette-Marit til NRK. Sygdommen kommer til begrænse kronprinsesse Mette-Marits arbejdskapacitet i tiden, der kommer. Det vil blive nødvendigt at planlægge perioder, hvor kronprinsessen ikke har nogen officielle pligter, lyder det i den pressemeddelelse hoffet sendte ud onsdag. - Jeg skal i den kommende periode gennem yderligere undersøgelser og mulig behandling, så jeg kommer til at være en del væk. Derfor har vi valgt at fortælle åbent om min sygdom, så der ikke gives grobund for spekulationer, siger Mette-Marit til NRK. Åbenheden omkring sygdommen roses af norsk SE og HØR's kongehusekspert, Anders Johan Stavseng. - Det er meget hårdt men også klogt af Mette-Marit at være åben om dette. Hun ønsker åbenhed om vanskelige emner og har altid brændt for det. Derfor har det nok alligevel været hårdt for hende at tale om sin egen helbredssituation. Og på den anden side har det nok også været en lettelse, siger kongehuseksperten til norsk SE og HØR. Anders Johan Stavseng fremhæver, at Mette-Marit altid har givet meget af sig selv til offentligheden omkring tunge emner og personlige forhold. - Det er sejt og modigt af hende. Det forgangne stykke tid har helt sikkert været en meget hård og krævende periode for Mette-Marit og familien, siger Stavseng. - Mette-Marit er åben om, at hun vil gøre alt hvad hun kan for at udfylde rollen som kronprinsesse. Men hun beder om forståelse for, at hun i perioder har brug for hvile og derfor kan udføre sine officielle pligter sjældnere end før, fortsætter Stavseng. - Det er en kronisk sygdom som Mette-Marit skal leve med resten af livet. Præcis hvilke konsekvenser det vil få, er vanskeligt at sige noget præcist om på nuværende tidspunkt, siger kongehuseksperten Anders Johan Stavseng. Til NRK fortalte Mette-Marit tidligere i dag, at hendes helbredsproblemer har været mere udtalte de seneste år. I december 2016 måtte hun melde fra til en officiel rejse til New York på grund af lungebetændelse. I efteråret 2015 skulle hun have været med kronprins Haakon på officiel rejse til Brasilien men måtte blive hjemme på grund af en luftvejsinfektion. I november sidste år blev hun diagnosticeret med krystalsyge. Den videre udredning af Mette-Marit vil både foregå hjemme i Norge og i samarbejde med læger i udlandet. - I forbindelse med behandling og når sygdommen er mere aktiv vil det være nødvendigt at samarbejde med specialister i udlandet, siger Mette-Marit. Der findes flere end 200 former for lungefibrose.
Generelt er lungefibrose en sygdom, som medfører unormal ardannelse i lungeblærerne. Det medfører, at lungerne bliver stivere og mindre elastiske, og når lungerne ikke er i stand til at udvide sig i samme grad som tidligere nedsættes din lungekapacitet.

Sponsoreret indhold