Kongelige4. marts 2019

Derfor er Meghan Markle i krig med sin familie

Halvsøsteren Samantha Markle er ude at forklare, hvorfor familien Markle sviner den britiske kongefamilie til i pressen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-02112018.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markles familie har ofte været ude at svine hertugindens nye svigerfamilie til.

Med farmand Thomas i spidsen har den flamboyante familie ikke holdt sig tilbage.

Nu fortæller Samantha Markle, hvorfor den amerikanske Markles altid langer ud efter Harry og familien, når muligheden byder sig.

Og især en kommentar fra Harry tilbage i 2017 skulle ifølge flere medier have medvirket til, at der blev kastet yderligere brænde på bålet.

"Hun har gjort det fantastisk. Forstår du, jeg tror det her er den familie, hun aldrig rigtig har haft," sagde Harry til BBC i 2017.

Den kommentar skulle irriteret familien Markle så meget, at man har været vrede lige siden.

Familien medvirker i en dokumentar, der hedder "Meghan and the Markles: En familie i krig", som bliver vidst på Channel 5 fredag.

Og her fortæller halvsøsteren ifølge Daily Mail, hvorfor familien Markle har set sig sure på den royale familie.

"Det første, jeg tænkte, var, at prins Harry ikke havde fået hele sandheden at vide," siger Samantha Markle ifølge Daily Mail.

Familien Markle føler sig i den grad trådt på af Meghan Markle.

"Det fik os til at spørge hvorfor. Hvorfor skulle hun være pinlig over sin familie? Hvorfor havde hun brug for, at distancere sig fra os? Det begyndte at føles som om, hun ikke rakte ud efter sin egen familie," forklarer søsteren.

Sponsoreret indhold