Kongelige17. juni 2024

Britisk kongehus deler opsigtsvækkende foto: Derfor ser vi ikke prins William og børnenes ansigter

Det britiske kongehus delte søndag et ganske opsigtsvækkende billede af prins William og hans børn
Dette billede delte det britiske kongehus søndag. Det viser prins William med hans tre børn.
Dette billede delte det britiske kongehus søndag. Det viser prins William med hans tre børn.
 Foto: THE PRINCE AND PRINCESS OF WALES /INSTAGRAM

LÆS OGSÅ: Prins William giver opdatering på prinsesse Kate: Hun har det bedre

Søndag var en ganske særlig dag for adskillige fædre i Storbritannien. Mange blev kysset og krammet – og mange fik formentlig også en gave.

Det var nemlig Fars Dag, og dagen blev naturligvis også markeret i det britiske kongehus, der delte et nyt – og også ganske opsigtsvækkende – billede af prins William med sine tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis

Billedet er taget af hustruen Kate og viser 41-årige prins William og børnene på en strand. Ganske opsigtsvækkende står den royale familie med ryggen til, mens de spejder ud over stranden og det blå hav.

Dagen før Fars Dag deltog hele kongefamilien i det såkaldte Trooping the Colour i London. Det var første gang i lang tid, at offentligheden så prinsesse Kate, der pt. er i behandling for kræft.
Dagen før Fars Dag deltog hele kongefamilien i det såkaldte Trooping the Colour i London. Det var første gang i lang tid, at offentligheden så prinsesse Kate, der pt. er i behandling for kræft.
 Foto: I-Images/Ritzau Scanpix

En kropssprogsekspert fortæller til det britiske medie Daily Mail, at der formentlig er en ganske fornuftig forklaring på, at står med ryggen til fotografen.

– Denne position viser et ønske om ro og kontekst, fortæller kropssprogsekspert Judi James til det britiske medie.

– Havudsigt har altid en beroligende effekt, og lyden og bølgerne plus følelsen af ​​at spejde ud over den kontekst, siger eksperten videre til det britiske medie.

Hun understreger desuden, at billedet viser en ”kærlig familie”, der spejder mod fremtiden med en ”følelse af fællesskab og styrke”.

Det er da heller ingen hemmelighed, at de seneste måneder har været særdeles svære for prins William og prinsesse Kate.

I januar gennemgik den 42-årige prinsesse Kate en operation i maven. Få måneder senere, i marts, meddelte prinsessen så selv, at hun er blevet diagnosticeret med kræft og nu er i behandling.

Det var en smilende prinsesse Kate, der lørdag deltog i Trooping the Colour i London.
Det var en smilende prinsesse Kate, der lørdag deltog i Trooping the Colour i London.
 Foto: I-Images/Ritzau Scanpix

Det vides stadig ikke, hvornår hun genoptager sine royale pligter på fuld tid, lige som det heller ikke er kommet frem, præcis hvilken kræftsygdom hun er ramt af. Dog deltog prinsessen i weekenden i det såkaldte Trooping the Colour i London. Det var første gang i lang tid, at offentligheden så prinsessen, der heldigvis så ud til at have det godt.

Sponsoreret indhold