Kongelige3. december 2020

Alexandra festede med Joachim lige inden blodprop: - Jeg sov ikke mere den nat

Det var en voldsom oplevelse for hele familien, da prins Joachim i juli blev indlagt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Som ekskone og mor til deres fælles børn var det en ordentlig mavepuster, der ramte Alexandra, da prins Joachim i sommer blev ramt af en blodprop i hjernen.

For ikke alene bragte det minder frem om hendes egen far, der var månedsvis om at komme sig ovenpå et lignende sygdomsforløb.

Det var også et hårdt slag, at de alle netop få dage forinden havde siddet sammen til prins Felixs fødselsdag i Sydfrankrig under solen med flag på bordet.

Smilende, solbrun og glad

Sommeren havde åbnet et lille coronafrit vindue til rejse, så familien var samlet for at fejre.

Alexandra rejste videre, men fortæller i det nyeste nummer af ALT for damerne, at hun har videoer, hvor Joachim sidder glad og solbrun ved bordet.

Dagen efter rejste hun videre.

- Sent om aftenen fik jeg at vide, at Joachim havde fået en blodprop i hjernen og var på sygehuset for at blive akut opereret. Jeg sov ikke mere den nat. Jeg tænkte, gud, hvordan kan man være så alvorlig syg, når man har festet og fejret sammen to dage før, husker grevinden.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/copy_of_20191103_lhl7999.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Alexandras egen far var længe om at komme sig ovenpå en blodprop i sin tid.
(Foto: Lars H. Laursen)

Prinsens blodprop fik hende til at tænke over flere ting, før hun blev ramt af en panik over at skulle bringe beskeden videre til sønnerne.

- Det slog mig virkelig, at vores liv faktisk er ret skrøbeligt, og at vi skal sætte endnu mere pris på at være sammen med de få mennesker, vi kan være sammen med i øjeblikket. Det næste, jeg tænkte, var: Hvordan i alverden siger jeg det til drengene?

Talte sammen i telefon

Prins Nikolaj på 21 år var taget videre til sin kærestes familie, så Alexandra havde svært ved at forstyrre ham for at fortælle om blodproppen.

- Men jeg må sige, at det hjalp utroligt meget, at begge drengene hørte direkte fra Joachim selv i telefonen, fortæller hun om Joachims opkald til sønnerne om morgenen efter operationen.

Det kom bag på grevinde Alexandra, at han var i stand til at tale i telefon allerede. Og det beroligede hende.

- Min far fik en blodprop i hjernen, da jeg var 25 år gammel, så jeg ved, hvordan det er at være barn til en forælder, der har haft det. Og der må jeg sige, at Joachim er kommet meget hurtigere ud af det, end min far gjorde, fortæller hun om faderen, der mistede sin evne til at tale i månedsvis.

Langsomt kom den igen, men i lang tid satte han forkerte ord ind i sine sætninger.

https://imgix.seoghoer.dk/_mho6029_1.jpg
 Foto: Martin Høien

Knap to måneder efter sin indlæggelse mødte prinsen op til første dag som forsvarsattaché i Paris. Alexandra mener at kunne se på Joachim her, at han er helt på toppen, frisk og glad. (Foto: Martin Høien)

Alexandra, 56, kalder blodproppen i sommer for ”voldsom” – ikke mindst fordi mulighederne for hospitalsbesøg var begrænsede under corona.

Dog er hun overbevist om, at hun kunne se en oprigtig glad og frisk Joachim på tv-billederne fra hans første dag på jobbet som forsvarsattaché i Paris i midten af september. Bare et par måneder efter hans blodprop.

Du kan læse hele interviewet med grevinden i det nyeste nummer af ALT for damerne.

Sponsoreret indhold