Kendte23. april 2020

Zanka fylder 30: Overvåges på fødselsdagen

Lige før coronakrisen flyttede landsholdsspilleren fra Istanbul til Düsseldorf, hvor han nu må fejre sin runde dag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zanka_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det bliver nok en lidt anden fødselsdag, som landsholdets Mathias "Zanka" Jørgensen holder, når han fylder 30 år torsdag. Anderledes end han havde forventet for få måneder siden. Og det er ikke kun coronatidens skyld.

Der var lagt op til fest i den tyrkiske kæmpeby Istanbul, hvor den velklædte midtstopper flyttede til sidste sommer for at spille i klubben Fenerbahce. Det gik udmærket på det nye hold, indtil københavneren som et lyn fra en klar himmel i januar blev sendt af sted til Düsseldorf, hvor han nu sidder og sammen med kæresten Nanna kan fejre, at det er 30 år siden, han kom til verden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_4.jpg
 (Foto: Privat)

I slutningen af 2018 afslørede Zanka, at han havde fået en sild på krogen. Nanna Marie Linding Ottosen, 24, er den heldige dame, der både har nået at bo i England, Tyrkiet og Tyskland med sin kæreste. (Foto: Privat)

Ingen pride på stadion

Præcis hvad der var grunden til den tyske flytning, har fødselaren ikke fortalt åbent om, men Zanka har før vist, at han ikke er bange for at sige sin mening.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Som 18-årig blev den daværende FCK-spiller kåret til Årets Talent og fik sin første landskamp, da han spillede venskabskamp mod Wales på Brøndby Stadion. Samme år blev Djiby Fall årets superligaspiller og Martin Laursen årets danske fodboldspiller.
10 år senere scorede Zanka det første mål i rødt og hvidt mod Kroatien ved VM. (Foto: Claus Poulsen)

Emner som racisme og homofobi i fodbold kan få ham helt op at ringe, og han blev derfor brugt som ambassadør for en anti-homofobisk kampagne, som landsholdets spillere smed 667.500 kroner i for tre år siden.

– Hvad skal vi med en gay pride, når et helt stadion diskriminerer mod homoseksuelle, uden at nogen løfter et øjenbryn? Vi må se indad i fodbold. Vi oplever ikke så meget racisme, homofobi eller anden form for diskrimination i Danmark. Men når vi så gør, så kunne det være fedt, hvis vi slog hårdt ned på det. Der kunne vi være foregangsland for et godt budskab, har forsvarsspilleren sagt.

Landsholdsspilleren gav da også sin gode ven Peter Falktoft grønt lys til at give publikum i Horsens en opsang under Dansk Fodbold Award i 2017, efter at publikum i byen havde råbt "sorte svin" efter ham under en landskamp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Da Danmark spillede VM i 2018, fik Zanka en hovedrolle i ottendedelsfinalen mod Kroatien. Han scorede allerede efter 57 sekunders spil og begik i den forlængede spilletid et nødvendigt straffespark, som Kasper Schmeichel reddede. I sidste ende røg Danmark dog ud af turneringen efter en straffesparkskonkurrence. (Foto: MEGA)

I Istanbul blev Zankas idealisme dog sat på prøve.

Sagde sin mening

Før en kamp i oktober blev han og resten af holdets spillere bedt om at iføre sig en trøje, som hyldede Tyrkiets invasion i det nordlige Syrien med krigsforbrydelser og etnisk udrensning i kølvandet.

Danskeren tog T-shirten på til opvarmningen. Og billederne gik verden rundt – og nåede ikke mindst Danmark, hvor det vakte stor opsigt, at en dansk landsholdsspiller ville fejre den slags.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mange danskere undrede sig, da de så den danske spiller, der normalt talte mod racisme og homofobi stå i en T-shirt, som hyldede Tyrkiets brutale invasion i det nordlige Syrien. Zanka var blevet bedt af klubben om at trække i trøjen.
– Fodbolden er alt sammen et eventyr, og i eventyr er der også nogle punkter, hvor man siger, at det ville jeg helst have været foruden, har han efterfølgende sagt til DR – kort før han blev sendt til Düsseldorf. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Jeg har snakket med klubben. De følger jo også med i, hvad der bliver skrevet og sagt om deres spillere. Jeg har fortalt, hvilket dilemma jeg som dansker har været i, så vi kan undgå en lignende situation i fremtiden, sagde den tidligere FCK'er til DR efter fadæsen.

Få måneder efter snakken blev den åbenmundede dansker altså sendt videre til Düsseldorf, hvor han nu venter på, at Bundesligaen sparkes i gang igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Før kæresten Nanna kom ind i billedet i 2018, havde den ungarske model Eniko Mihalik sat hjertet i brand hos Zanka.
– Vi er begge økonomisk på samme sted, vi har næsten samme alder, og hvis jeg må sige det, ser vi begge to ret godt ud, hvilket også er godt til at holde hinanden på tæerne, fortalte modellen om, hvorfor de var et godt match i et interview med Alt for damerne i 2015 – kort tid før at baben og boldfyren gik fra hinanden efter et par år sammen. (Foto: MEGA)

Indtil da må han leve med den tyske disciplin – klubben har nemlig givet sine spillere et gps-ur, så de kan holde øje med, hvor de er under coronakrisen.

– Vi har også træningssessioner med webcam. Så ligger man der, og så sidder der en tysk træner og råber og skriger, at vi skal lave dit og dat, og så står jeg og hopper herhjemme i stuen, har Zanka fortalt til Eurosport.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_6.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Blandt de venner, som helt sikkert sender Zanka en fødselsdagshilsen i det tyske, er mediefænomenet Peter Falktoft, 34. De to hænger gerne ud, når fodboldspilleren er hjemme i København, og "Snebolden" har ofte forsvaret forsvarsspilleren på sociale medier og har kaldt sin ven for Danmarks bedst klædte og flotteste mand. (Foto: Dan Mariegaard)

Forhåbentlig råber træneren ikke helt så højt torsdag på den runde dag.

Sponsoreret indhold